Østeuropa giver EU modspil med fornuftsbetonet syn på energi

I slutningen af denne uge skal EU afholde et klimamøde hvor de skal fastlægge politiken op til COP21 i Paris

Uffe Merrild,

21/10/2014

I slutningen af denne uge skal EU afholde et klimamøde hvor de skal fastlægge politiken op til COP21 i Paris. De vesteuropæiske landes fantasier om reduktion af klimagasudslip på EU plan modarbejdes af de østeuropæiske lande. Målet af det nuværende forslag er at reducere energiforbruget med 40pct samt producere vedvarende energi svarende til 30pct af den totale produktion.

Europa har to klima-hold: De vestlige lande hvor man har skræmt det meste af industriproduktion væk, og så de østlige lande der gennem de sidste 10 år har udbygget deres industriproduktion med tidligere vestlige lands firma'er markant. Disse firma'er så et lys i de lavere omkostninger ved at producere i østeuropa. Bl.a. pga. den billlige energi.

Eftersom disse østeuropæiske lande er indlemmet i EU, pålægger det nu disse lande store omkostninger i form af tabt konkurrenceevne på netop deres vigtige industriproduktion.

Ganske forudsigeligt er de østeuropæiske lande utilfredse og gør store indsigelser imod EUs klimapolitik. Gennemføres den foreslåede politik vil det kvæle den fordel de østeuropæiske lande har haft med hensyn til omkostninger til energi, da det i fx Polen vil betyde en prisstigning på 120pct på elektricitet.

Bliver de nye klimamål vedtaget vil det presse de østeuropæiske landes konkurrenceevne, fordyre produkterne til skade for forbrugerne og sende flere virksomheder længere væk. Det vil reducere den økonomiske vækst i alle landene, og skabe flere velfærdsflygtninge fra de områder der rammes hårdest af tilbagegangen.

Med de seneste resultater i klimaforskningen, kan det synes radikalt at reduktionen af klimagasser accelereres på bekostning af levestandarden for europas knap 750 mio indbyggere, når gevinsten af indsatsen viser sig at blive mindre og mindre som tiden skrider frem.

De vesteuropæiske lande kunne lære meget af de østeuropæiske: I østeuropa findes lav skat, lave afgifter, mindre statsindblanding, billig energi og lave leveomkostninger.

Det kunne være man burde lytte til de økonomier i europa der ikke lider af enorm gældsætning, ikke lider af store vedvarende underskud på de offentlige finanser men tværtimod er i vækst.

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/95843/artikel.html

Kilde: