McCain kaster bombe i valgkampen

Politiske kommentatorer over en kam fik sig noget af en overraskelse, da John McCain i går offentliggjorde navnet på sin måske kommende vicepræside...

Slettet Bruger,

30/08/2008

Politiske kommentatorer over en kam fik sig noget af en overraskelse, da John McCain i går offentliggjorde navnet på sin måske kommende vicepræsident. Alaskas 44-årige guvernør Sarah Palin er kvinden, der fra næste år kan være "a heartbeat away" fra verdens mægtigste politiske post.

"Hun er præcis hvad landet har brug for at hjælpe mig at med at fjerne den samme gamle Washington-politik, først i mig og dernæst i nationen," sagde McCain ifølge CNN til 15.000 tilhængere ved et møde i Dayton, Ohio.

Også vicepræsidentkandidaten selv lød overrasket over nomineringen.

"Jeg var bare en gennemsnitlig "hockey mom" indtil jeg blev engageret i politik," sagde Palin.

Sarah Palin har været guvernør siden 2006. I årene 1996 til 2002 var hun borgmester i Wasilla, en by med under 7.000 indbyggere. Hun er blandt andet kendt som en skarp modstander af abort, en holdning hun tog den personlige konsekvens af, da det yngste af hendes fem børn blev diagnosticeret med Downs Syndrom under Palins graviditet. Derudover er hun modstander af homoægteskaber og har et livsvarigt medlemsskab af National Rifle Assosciation. Privat er hun kendt som en aktiv kvinde, der kører snescooter, har flycertifikat og går på elgejagt.

m [email protected]

Kilde: