Dansk Folkeparti har taget hul på en ny kvaj-epoke, der leder tankerne hen på de "glade" dage med Fremskridtspartiet. Christian H. Hansen så lyset, og forlod gale huset, mens tid er. Dette skabte en ny og forbedret parlamentarisk situation, men det er så også det eneste positive element i denne kvaj-epoke. For hvem betaler prisen når Langballe Krarup, og Kjærsgaard bruger af kvaj-kvoten? Det ser ikke ud til at tilslutningen til Dansk Folkeparti bliver nævne værdigt mindre, hverken blandt medlemmerne eller vælgerne. Dette skyldes primært at de fleste DF vælgere grundlæggende er enige med Langballe og co.
Prisen betales af Venstre og Konservative, primært fordi der ikke stilles krav til DF. I dette fornufts ægteskab er det Pia der svinger takt stokken. Dette kan ikke være tilfredsstillende for borgerlige kerne vælgere, der konstant må overveje om ægteskabet er prisen værd. Er DFs menneske syn foreneligt med borgerlige værdier?
Real politik hvor der skal kunne tælles til 90, er et faktum som ingen kan modsige. Det er ikke fordi vi mener at V og K frivilligt skal afgive magten, men der bør stilles krav til Pia, og dette kan kun gå for langsomt.
Hele denne kvaj-epoke vise med al tydelighed at regeringen har brug for et nyt støtteparti. Et parti der ideologisk ligger tættere på regeringen, og med et humant menneske syn på dagsordenen. Spørgsmålet er så om eksempelvis Venstre ønsker at genfinde sit Liberale udgangspunkt? Liberal Alliance som støtteparti er et bedre alternativ, og tænk hvis Løkke og Espersen havde modet til at sige det højt. Real politik og tælle til 90 retorikken er okay, men det er vel også okay at drømme så højt, at både Kjærsgaard og Samuelsen kan høre det.
Prisen betales af Venstre og Konservative, primært fordi der ikke stilles krav til DF. I dette fornufts ægteskab er det Pia der svinger takt stokken. Dette kan ikke være tilfredsstillende for borgerlige kerne vælgere, der konstant må overveje om ægteskabet er prisen værd. Er DFs menneske syn foreneligt med borgerlige værdier?
Real politik hvor der skal kunne tælles til 90, er et faktum som ingen kan modsige. Det er ikke fordi vi mener at V og K frivilligt skal afgive magten, men der bør stilles krav til Pia, og dette kan kun gå for langsomt.
Hele denne kvaj-epoke vise med al tydelighed at regeringen har brug for et nyt støtteparti. Et parti der ideologisk ligger tættere på regeringen, og med et humant menneske syn på dagsordenen. Spørgsmålet er så om eksempelvis Venstre ønsker at genfinde sit Liberale udgangspunkt? Liberal Alliance som støtteparti er et bedre alternativ, og tænk hvis Løkke og Espersen havde modet til at sige det højt. Real politik og tælle til 90 retorikken er okay, men det er vel også okay at drømme så højt, at både Kjærsgaard og Samuelsen kan høre det.
