Mange drog nok et lettelsens suk, dengang i 1991 da den algeriske regering aflyste valget efter første runde, fordi islamisterne i partiet FIS så ud til at vinde. Men regeringens tiltag vakte også debat, fordi mange mente, at det var en udemokratisk handling, og at islamisterne - trods partiets program - burde have fået mulighed for at gribe magten.
Det nærmer sig helligbrøde i Danmark at desavouere demokratiet, fordi vi ynder at lade som om alle er lige og derfor også har lige stor indflydelse. Set ud fra dette ophøjede demokratistiske synspunkt burde islamisterne selvfølgelig have fået deres valgsejr.
Men set ud fra et borgerrettighedssynspunkt var den algeriske regering måske i sin gode ret, da den aflyste valget. Hvis et parti stiller op til valg med et åbenlyst borgerrettighedskrænkende program, bør det så ikke være indskrevet i grundloven, at regeringen (eller nok snarere domstolene) har ret til at hindre dem i at få magten?
Vejer de potentielle krænkelser af borgerrettighederne, som partiets valgsejr kan føre med sig, ikke tungere end krænkelsen af det borgerrettighedskrænkende partis demokratiske rettigheder?
