Børneministeren ønsker bedre børneopdragelse. Mor til to raser: "Det er forældrebashing"

"Det er os forældre, der har ansvaret for opdragelsen af vores egne børn, og vi har et ansvar for at opdrage vores børn, så de kan indgå i fællessk...

PeBu -180grader,

30/12/2017

"Det er os forældre, der har ansvaret for opdragelsen af vores egne børn, og vi har et ansvar for at opdrage vores børn, så de kan indgå i fællesskabet på en god og ordentlig måde. Og vi skal ikke være bange for at diskutere det. Derfor er glad for at fortælle jer, at jeg i 2018 skyder ”Opdragelsesdebatten” i gang.
Målet er ikke at blive enige om én slags opdragelse eller fortælle nogen, hvordan man skal opdrage. Det skal ingen blande sig i. Målet er at skabe en konstruktiv debat, hvor alle kan deltage og samtidig sætte fokus på vigtigheden af opdragelse. For vi ser desværre konsekvenser af manglende opdragelse, f.eks når børn starter i skole og hverken kan modtage en besked, række hånden, sidde stille eller vente på tur." Sådan skrev børneminister, Mai Mercado på Facebook Første Juledag i forbindelse med en artikel om, "at et flertal af danskerne mener, at børn generelt er respektløse og at de har taget magten over deres forældre."


Det har gjort mor til to, Jannie Tolstrup, rasende. Hun mener, det er på tide, at nutidens forældre siger fuldt stop til flere verbale lussinger fra både politikere, medier og debattører.

"Den danske curlingforælder er en myte." og "Vi forældre er altid skyld i det hele." Mener hun.