Danmarks første burkabøde går verden rundt

Fredag udstedte Nordsjællands politi en bøde på 1000 kr til en kvinde for overtrædelse af tildæknings-forbuddet i Hørsholm midtpunkt

Ikke angivet Ikke angivet,

06/08/2018

Fredag udstedte Nordsjællands politi en bøde på 1000 kr til en kvinde for overtrædelse af tildæknings-forbuddet i Hørsholm midtpunkt. Denne nyhed er gået verden over.

"En kvinde er blevet den første i Danmark, som sigtes for at bære slør for ansigtet i offentligheden," skriver BBC, som påpeger, at forbuddet er kritiseret af menneskerettighedsorganisationer.

En reporter fra nyhedsbureauet Reuters påpeger, at tildækningsforbuddet ikke direkte nævner hverken burka eller niqab.

"Til trods for det generiske ordvalg bliver loven i vid udstrækning fortolket som diskrimination mod danske muslimer og en krænkelse af kvinders rettigheder om religionsfrihed," skriver Reuters.