Dansk pennestrøg har luget ud i kriminelle fra øst

Med en enkelt krusedulle på et stykke papir er det lykkedes at nedbringe antallet af indbrud og butikstyverier begået af georgiere i Danmark markan...

Ikke angivet Ikke angivet,

08/07/2019

Med en enkelt krusedulle på et stykke papir er det lykkedes at nedbringe antallet af indbrud og butikstyverier begået af georgiere i Danmark markant.


Borgere fra den tidligere sovjetrepublik vakte sidste år opsigt, da de pludselig blev den tredjestørste gruppe i det danske asylsystem med mere end 400 individuelle ansøgninger om asyl.

Erfaringer fra blandt andet Tyskland og Sverige viste, at mange af georgierne misbrugte asylsystemet til at vinde mere tid i EU-landene - tid, som nogle brugte til at begå forskellige former for tyveri.

Med de erfaringer in mente satte de danske myndigheder i november Georgien på en liste over sikre lande, hvorfra asylansøgninger nu kan afvises med det samme som "åbenbart grundløse".

Det betyder, at hvor behandlingen af en asylansøgning før tog adskillige måneder, så kan det i dag typisk gøres på under en uge.

Og effekten er ikke udeblevet: Antallet af asylansøgninger fra georgiere er styrtdykket fra godt 400 sidste år til kun fire de seneste tre måneder, viser de nyeste tal fra Udlændingestyrelsen.