Del af V-bagland støtter Kristian Jensens nej til SV-regering

Det er ikke blot Kristian Jensen (V), som mener, at det er en dum idé for Venstre at forsøge at danne en SV-regering

Ikke angivet Ikke angivet,

09/08/2019

Det er ikke blot Kristian Jensen (V), som mener, at det er en dum idé for Venstre at forsøge at danne en SV-regering.

En række lokalformænd i Venstre støtter gruppeformandens udtalelse tidligere på ugen om, at en regeringen hen over midten ikke er svaret. Derimod skal der større fokus på at samle en stærk blå blok.


11 støtter gruppeformandens udtalelse, 12 har ikke ønsket at udtale sig om sagen, og de resterende 4 ved ikke, hvad de mener om sagen.

En af dem, der støtter Kristian Jensens kurs, er Jan Lagoni Jacobsen, som er formand for Venstre Esbjerg. Han mener, at partiets linje skal afklares, så slingrekursen stopper.

"Jeg synes, det er vigtigt, man gør det tydeligt, hvad man vil. Så jeg er helt enig med Kristian (Jensen, red.). Det er vigtigt, at man har en klar profil - hvem er i den ene blok og i den anden blok."

"Hvis man pludselig laver al politikken hen over midten, så tror jeg, at det vil styrke yderfløjene. Det vil ikke være godt for landet," siger han til Berlingske.

Jan Lagoni Jacobsen mener ikke, at en regeringen over midten "har nogen gang på jord".