Den nye verdensorden - NATO er ny imperialisme

For de der troede at det var overstået med murens fald , så er der her en lille reminder , der er mange der aldrig har opgivet troen på at morgengr...

_slettet_bruger_14948 Ikke angivet,

10/11/2014

For de der troede at det var overstået med murens fald , så er der her en lille reminder , der er mange der aldrig har opgivet troen på at morgengryet kommer fra øst , de vinder åbenbart frem igen.

Ved Berlinmurens fald i 1989 og det russiske imperiums opløsning erklærede de vestlige ledere, at der var indledt “en ny verdensorden”.

Underforstået en fredelig æra uden stormagtskonflikter med trusler om atomkrig.

Siden da har USA og deres allierede i NATO vist, at den ny verdensorden handler om at sikre de vestlige multinationale selskabers profitter.

Først ved at gå i krig mod Irak i 1990-91 for at fastholde kontrollen med olien. Dernæst ved fra 1990-95 at støtte Kroatien i krigen mod Serbien. Senere cementerede NATO/FN via Dayton-“freden” i Bosnien en etnisk opdeling af området, understøttet af militært isenkram til de forskellige hære.

I begge tilfælde blev dødens købmænd i både vest og øst rigere, og de store vestlige byggefirmaer fik enorme genopbygningskontrakter. Endnu vigtigere beviste USA og NATO sin militære overlegenhed over for det tidligere USSR.