Den unge socialist skal kunne snakke med sin gymnasiekammerat fra Nye Borgerlige

"Løsningen på den grumme mangel på tolerance i dansk politik bør lægge lige for

Claes Theilgaard,

31/10/2018

"Løsningen på den grumme mangel på tolerance i dansk politik bør lægge lige for.

Fjendebilleder opstår som følge af manglende viden og vilje til at rumme og lytte til det og de, man er uenig med. Klatrer man op ad skyttegraven og opsøger ens fjender, vil man ofte finde ud af, at de slet ikke er fjender, men blot er uenige.

Mødet sker ikke ved at skubbe og tilsvine. Men derimod ved at læse i partifolderen, opsøge det fremmede telt på Folkemødet eller tage en øl med ens bekendte med et andet politisk ståsted.

Hvordan man møder modparten, er ikke det vigtige. Det vigtige er derimod, at man gør det. Vi skal huske på, at ingen er så fattige, at de ikke er mere end det parti, de er enige med.

Gør vi alle en smule, vil en ung, langskægget socialist kunne tolerere sin islamkritiske gymnasiekammerat fra Nye Borgerlige, og de vil kunne snakke sammen.

Og hvem ved? Måske bliver de begge klogere af det."