Den virkelige Poul Schlüter

Den tidl. konservative statsminister er lidt af en mytologisk skikkelse i konservative kredse, og mange senere konservative har forsøgt at måle sig i forhold til ham. Senest er hans pragmatiske politiske linje blevet fremhævet af de, der i Lars Barfoed ser en ny Poul Schlüter.

I artiklen Poul Schlüter og hans tid fra Årsskriftet Critique fra 2010 udfordrer historiker, og tidl. konservativ folketingskandidat Anders Orris det gængse billede af Schlüter som en blød socialkonservativ, der når alt kom til alt ikke var "så konservativ, så det gjorde noget". I udgangspunktet var Schlüter nemlig inspireret af Kristian Mogensen 11 liberal-konservative teser.

Den kurs, Kristian Mogensen udstak, tog udgangspunkt i en oppositionel stillingtagen til velfærdsstat og skattetryk, og en refokusering på klassisk konservativt tankegods som skepsis over for forhastede samfundsforandringer, et klart og præcist forsvar for retsstaten og endelig et forsvar for selvforsørgelse, flid og iværksætteri. I praksis indebar den stillingtagen, at Schlüter bekendte dels kulør i forhold til, hvilken fraktion der kunne se frem til at nyde fremme, dels kulør i forhold til, hvilken rådgiverkreds han søgte.

Det var ifølge Anders Orris først senere, at Schlüter gik i den modsatte grøft, og dette tjente ikke hans politiske projekt til ære. Netop med Schlüters ikoniske status har artiklen mere en historisk interesse. Spørgsmålet er nemlig, om konservatismens genrejsning skal ske i midten af dansk politik eller på højrefløjen.

Hele artiklen kan læses her.