Jeg har en veninde, der lider af en stofskiftesygdom (nej, hun er ikke fed). 4 forskellige læger i Danmark konstaterede hurtigt at den var uhelbredelig, hun måtte leve med 20 piller om dagen, morfin og ellers en førtidspension.
Hun har heldigvis en velhavende mand, så hun rejste en tur til Italien for at opspore specilister på området. Faktisk var løsningen utrolig enkel.
Hun fik en helt almindelig medicin (almindelig i EU og resten af verden) mod stofskifte sygdomme. Lægerne har intet _videnskabeligt_ bevis på den virker, andet end at det er brugt siden 1880'erne, at det var den eneste medicin frem til 1970'erne mod stofskiftesygdomme og at patienterne i over 80% af tilfældene får det bedre. Men blindtests og videnskabelige forsøg er der altså ikke fortaget (hvilket er klart nok, da medicinen ikke er patentbar længere).
Hun fik det bedre og arbejder i dag igen på fuldtid. Men: Hver dag er hun tvunget til at bryde loven, for den medicin hun får er ikke kun anset som uvirksom i Danmark. Den er bedømt til at være farlig.Så medicinen skal hver gang smules ind i Danmark. Medmindre man får en specialtilladelse (så må man åbenbart gerne få "farlig" medicin) og det er altså ikke noget man bare lige får.
Hvem har bedømt denne medicin som farlig? Altså den medicin der er brugt i Italien, Tyskland, England og frankrig, bare for at nævne et par lande. Det har såmænd lægemiddelsstyrelsen, som har deres oplysninger....tradada.... producenten af stofskiftesygdomsmedicin.
Jeg kan godt følge at lægemiddelstyrelsen ikke vil give tilskud til alverdens udokumenterede lægemidler. Men der er immervæk forskel på at sige man ikke vil give tilskud, til at forbyde patienter at tage noget medicin for det er farligt. Og hvorfor er det ikke farligt i resten af EU, Canada og Australien?
Man skulle synes lægemiddelstyrelsen burde kunne spørge i andre lande, men svaret er egentlig bare det samme hver gang ifølge min veninide, der er medlem af en forening omkring dette. Det er unødvendigt, da medicinen er bedømt farlig - af dem, der altså tjener penge på at den er forbudt.
Man aner at noget lugter.
Man kan ikke andet end at tænke at den eneste grund til det, er at medicinindustrien vil have patienter til at tage netop deres medicin.
Men hvorfor brokker lægerne sig ikke? Tjah, måske fordi de har aktier i samme industri. Måske fordi den nuværende medicin virker på 80-90%, men med over 120.000 der har stofskiftesygdom, så efterlader det altså fortsat 12.000 mennesker, som enten skal bryde landets lovgivning (og selv betale behandling i udlandet) eller leve med helbredelige smerter.
Hvor mange førtidspensioner har vi ikke givet til folk, der kunne være helbredt? Dyrt for samfundet og i særdeleshed dyrt for den enkelte på det menneskelige plan. Og det eneste der egentlig kræves er at lægemiddelstyrelsen skriver til et af de andre EU lande og spørger: "er denne medicin farlig?".
