Det store tabu på energiområdet: kernekraft

Som medlem af den glimrende organisation REO (Ren EnergiOplysning) har jeg modtaget et nytårsbrev med bl

Claus Wøbbe,

06/01/2014

Som medlem af den glimrende organisation REO (Ren EnergiOplysning) har jeg modtaget et nytårsbrev med bl.a. dette afsnit:

Ved et kig tilbage på 2013 husker vi i REO især den dag, hvor vi blev spurgt om at deltage i en debat, hvor også Klima- og Energi-ministeren var med. Det skulle ske efter en forevisning af den kernekraft positive dokumentarfilm Pandora’s Promise ved festivallen CPH-DOX i november. Det svarede vi positivt på! Det varede dog ikke længe inden planen blev ændret til, at ministeren skulle svare på spørgsmål fra en journalist, så der blev ikke brug for REO! Da dagen for filmens visning i Cinemateket oprandt (den 14. nov. 2013), var der ingen minister – og han havde heller ikke haft tid til at finde en afløser. Forklaringen er enkel: der skal slet ikke være nogen debat om kernekraft!

Det er den sørgelige sandhed om denne energikildes plads i den danske debat. Hvordan kan vi tvinge politikerne til at diskutere kernekraft? De nægter jo pure og tør slet ikke røre ved emnet! 

Sandheden er jo, at hvis politikerne virkelig gerne ville løse problemet med den øgede CO2-udledning, så var det en ide at overveje, om kernekraft mon kunne være et lynhurtigt fix. 

Jeg vil i øvrigt også opfordre til at man støtter REO, der som den (så vidt jeg ved) eneste organisation i Danmark gør en stor indsats for at bringe emnet til seriøs debat.

Kilde: