DF: Regeringen lægger op til et forligsbrud

Dansk Folkeparti (DF) beskylder den nye regering for at lægge op til et forligsbrud

Ikke angivet Ikke angivet,

11/07/2019

Dansk Folkeparti (DF) beskylder den nye regering for at lægge op til et forligsbrud.

Ifølge den nye regerings såkaldte forståelsespapirer vil regeringen fjerne loftet for antallet af studerende på engelsksprogede uddannelser, der blev indført i 2018.

Dermed skal de videregående uddannelser ikke længere være tvunget til at begrænse antallet af engelsksprogede studiepladser.

DF's uddannelses- og forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, mener, at det vil bryde med et bredt SU-forlig fra 2013. Det siger han til Information.

"Det er klart, at hvis de vil gå ind og fjerne det, så er det rent forligsbrud," siger Jens Henrik Thulesen Dahl til Information.