DF vinder vælgere tilbage fra V og S

Efter et katastrofevalg hvor partiet gik fra 37 til 16 mandater, er Dansk Folkeparti nu begyndt at vinde nogle af de tabte vælgere tilbage fra især...

Claes Kirkeby Theilgaard,

21/10/2019

Efter et katastrofevalg hvor partiet gik fra 37 til 16 mandater, er Dansk Folkeparti nu begyndt at vinde nogle af de tabte vælgere tilbage fra især Venstre og Socialdemokratiet. Det viser en ny måling udført af valgforsker Kasper Møller Hansen for Altinget.

I analysen vurderes det, at godt 0,4% af vælgerne er gået tilbage til Dansk Folkeparti fra Venstre og Socialdemokratiet siden valget. Det skal ifølge Kasper Møller Hansen tilskrives formandsopgøret i Venstre samt at man fra Dansk Folkepartis side har haft succes med at positionere sig som oppositionsparti til den socialdemokratiske regering.