Det er på høje tid at de forældede kommunale (og andre) udligningsordninger fjernes, og det samme gælder det sammensurium af bloktilskuds- og andre støtteordninger som er med til at skævvride Danmark.
Det er voldsomt populært at tale om "Udkantsdanmark" som en fælles betegnelse for de "ulykkelige områder", som alt erhvervsliv og økonomisk aktivitet angiveligt forlader til fordel for mere begunstigede områder, og der skabes et billede af at uligheden bliver større dag for dag.
Løsningen er lige så klassisk som den er ideforladt; de "svage" skal tilfgøres flere midler - og "de rige" må betale mere. Det er en omfordelingsmaskine, som oprindeligt er udtænkt af socialdemokratiet, men som borgerlige og liberale partier desværre har valgt at forvalte i de perioder hvor de har haft magten, i stedet for at rette op på problemet.
Sagen er imidlertid, at tiden for længst er løbet fra de kommunale udligningsordninger, hvis de nogensinde har været relevante. Ordningerne baserer sig i stadig større omfang på myter mere end på facts. En ny undersøgelse fra CEPOS viser da også, at forskellen mellem rige og fattige kommuner er skrumpet ind over de sidste 10 år - og undersøgelsen viser i øvrigt også, at omfordelingen hæmmer væksten og den samlede velstand.
Problematikken ligner på mange mådet den vi kender fra personbeskatningen: På et kortsigtet (socialdemokratisk) misundelsesbaseret grundlag, kan det godt være, at det virker hensigtsmæssigt og retfærdigt at beskatte de høje indkomster hårdt, men på et langsigtet rationelt grundlag, er det lige så klart, at det er ved at lette beskatningen i de højeste indtægter, at man skaber den dynamik, som i sidste ende resulterer i at alle får mere.
En sammenlignelig effekt findes også på regionalt plan, hvor der iflg. OECD skabes 20 afledte job i det øvrige Danmark, når der skabes 100 nye job i hovedstaden, mens der kun skabes 7 nye job i hovedstaden, når den skabes 100 nye job i Vestjylland. Det giver med andre ord mening at satse målrettet på Hovedstadsområdet som vækstmotor.
Iflg. CEPOS´s undersøgelse, der for første gang dokumenterer den samlede regionale omfordeling af skat, moms, overførselsindkomster samt udligning og tilskud, er der store forskelle på hvor meget danskerne betaler til velfærdsydelser som skoler og ældrepleje. Mens en borger i Gentofte betaler kr. 120.000 til "forretningen" Danmark, så modtager en borger i Lolland Kommune kr. 14.000.
Nu sidder mange sandsynligvis med en fornemmelse af at det er OK at beskatte "de rige svin" i Gentofte, men hvor rige er de egentlig i Gentofte?
BRFkredit har f.eks. beregnet, at mens en famillie i Gentofte har kr. 200.000 til forbrug, så har en famillie i det sydlige Jylland kr. 360.000 til rådighed! Et af problemerne er, at man i de økonomiske sammenligninger "glemmer" at korrigere for de meget højere bolig- og leveomkostninger i Hovedstadsområdet.
Og det er ikke kun det vestlige Danmark, der lever højt på udlingingsordningerne, det gør de socialdemokratiske kommuner i Hovedstadsområdet også; Mens samtlige borgere i Gentofte (inkl. børn og ældre) betaler mere end kr. 34.000 ind i den kommunale udligning, så modtager Albertslund Kommune kr. 28.000 pr. indbygger. Så kan Albertslundborgerne også glæde sig over at have 2 svømmehhaller, mens Gentofte med dobbelt så mange indbyggere må klare sig med en.
Albertslund har også råd til at bruge kr. 2.600 pr. borger til biblioteker, kultur og folkeoplysning, mens Gentofte må nøjes med at spendere kr. 1.750 pr. borger. Bruttoudgiften til børnepasning er i Albertslund kr. 11.500 pr. borger, mens den i Gentofte er kr. 8.400 pr. borger, og i det hele taget er de kommunale udgifter pr. borger i Albertslund på mere end kr. 100.000, mens de i Gentofte klarer sig med kr. 75.000.
I øvrigt er de kommunale udligningsordninger kun en mindre del af et gigantisk omfordelings- og udligningscirkus som efterhånden har taget et omfang som ingen formentlig har et fuldstændigt overblik over. Det er som resten af lovgivningsapparatet, hvor de enkelte dele måske har givet mening på det tidspunkt hvor de blev indført, men hvor tiden nu er løbet fra de fleste ordninger, ligesom samspillet mellem ordningerne og dermed den samlede effekt ikke er gennemtænkt.
Der er ingen logik i den omfordeling der foregår, og det er på tide at udligningsvanviddet tages op til revision!
