ECB-referat viser stor enighed om at være klar med yderligere stimuli

På sidste måneds rentemøde var der stor enighed blandt medlemmerne af Den Europæiske Centralbank (ECB) om at være klar med yderligere stimuli til e...

Ikke angivet Ikke angivet,

12/07/2019

På sidste måneds rentemøde var der stor enighed blandt medlemmerne af Den Europæiske Centralbank (ECB) om at være klar med yderligere stimuli til eurozonens økonomi som et værn mod et miljø med "øget usikkerhed".

I forvejen var det offentligt kendt, at ECB som minimum forventer at fastholde renterne på deres nuværende niveau til og med første halvdel af 2020. Siden har centralbankens øverste chef, Mario Draghi, åbnet døren for mere stimuli til økonomien. 

- Der var bred enighed om, at der set i lyset af den øgede usikkerhed, som meget vel kunne fortsætte et stykke ind i fremtiden, var behov for at være klar og forberedt på at lempe pengepolitikken yderligere, lyder det i referatet ifølge Reuters.