Eksplosion ved svensk rådhus ryster Skåne

En eksplosion har onsdag aften ramt et rådhus i Skåne i Sverige

Ikke angivet Ikke angivet,

08/08/2019

En eksplosion har onsdag aften ramt et rådhus i Skåne i Sverige.

Det oplyser politiet i Skåne sent onsdag aften i en pressemeddelelse. Meldingen om eksplosionen ved rådhuset i byen Landskrona kom omkring klokken 23.00 onsdag. 


"Flere har ringet ind om et højt brag i det centrale Landskrona," skriver politiet i pressemeddelelsen.

"Politipatruljer kunne kort efter konstatere, at noget er eksploderet ved rådhuset på Drottninggatan med blandt andet smadrede ruder til følge."

Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med eksplosionen.

Politiet har afspærret et større område omkring rådhuset. Tidligt på natten blev der indsat bombeteknikere, der skulle sikre, at der ikke er yderligere risiko for eksplosioner.