Er der andre byer ?

Skandalen fortsætter i byen Rothenham

Morten Dreyer,

09/02/2015

Skandalen fortsætter i byen Rothenham. Det er en by i England med 250.000 indbyggere og med et byråd udelukkende med Labour medlemmer. Ingen opposition gennem 50 år. Byen blev herostratisk berømt for 6 måneder siden, da det kom frem, at gennem 16 år var mere end 1.400 børn blevet seksuelt forulempet med gruppevoldtægter. Politi og de kommunale myndigheder valgte at se den anden vej med de mange anmeldelser fra forældre og socialmedarbejdere og rapporter fra hospitaler. De enkelte sagsbehandlere, som kom med anmeldelser blev truet med afskedigelser, da forbrydelserne blev foretaget af bander af pakistanere. Anmeldere blev trynet, de blev fjernet fra deres jobs. Det samme gjalt også for lokale journalister. Stillede de spørgsmål til politi eller kommunen, så var de fyret dagen derpå. Det skete, da Labour i den politiske korrekthed, ville frede den store pakistanske befolkning i Rothenham. Den nyeste rapport, som de overordnede myndighed netop har udgivet, viser at der har været korrupte betjente og byrådsmedlemmet, som deltog i de ekstreme seksuelle overgreb på småpiger helt ned til 11 år. Som en reaktion går hele byens øverste ledelse nu straks af. Men hvordan har man gennem 16 år kunne se bort fra anmeldelser i tusindvis og aktivt modarbejdet dem fra officielt hold ? Læser man rapporten, så skyldes det politisk korrekthed. En frygt for at blive beskyldt for racediskrimenkation overfor det pakistanske mindretal. Men en ting er Rothenham. En lang række andre byer i England er nu ved at blive undersøgt. Imens holder man vejret. Er der flere tilsvarende byer ? Morten Dreyer Folketingskandidat for DF

Kilde: