Danskerne elsker forbud, hver gang vi har et problem så skal det løses med et forbud.
Det seneste eksempel på dette er maskeringsforbuddet, som forsøger at løse et lille problem men dog rammer bredt i befolkningen.
Danmark har en historik for den form for lovgivning, som forsøger at løse små problemer med generel lovgivning - hundeloven eller knivloven er gode eksempler herpå.
Man kan med rette frygte, at der igen er lagt op til en gedigen bøderegn til sagesløse borgere, der bare ville varme ører og næse. Konduite, det var noget, den lokale betjent kunne udvise i gamle dage. Den tid er længst forbi. Jeg har noteret mig, at Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, ikke bryder sig om denne nye opgave. Det tjener politiet til ære.
I mellemtiden taler politikerne oftere og gerne om større bøder, flere forbud. Forbud, som udstikkes i alle retninger ledsaget af argumentet om, at ingen, som har ren samvittighed, jo kan have indvending imod disse forbud. Kan ingen trænge igennem til befolkningen og via stemmeurnerne stoppe umyndiggørelsen af danskerne? Skriver Ole Meldgaard i Jyllands Posten.
