EU vender tomlen ned til dansk stop for salg af fossilbiler i 2030

Det vil ikke være muligt for Danmark at forbyde salg af nye benzin- og dieselbiler fra år 2030, som både den tidligere og nuværende regering ellers...

Ikke angivet Ikke angivet,

19/07/2019

Det vil ikke være muligt for Danmark at forbyde salg af nye benzin- og dieselbiler fra år 2030, som både den tidligere og nuværende regering ellers ønsker.
Det skriver Berlingske på baggrund af et brev sendt fra den polske EU-kommissær Elzbieta Bienkowska til Folketingets Europaudvalg.


Et sådant forbud er nemlig i strid med EU-lovgivning, skriver kommissæren.

"I henhold til gældende EU-typegodkendelseslovgivning er et fuldstændigt forbud mod markedsføring, import eller registrering af nye benzin- og dieselbiler i en medlemsstat ikke foreneligt med EU-lovgivningen," skriver Elzbieta Bienkowska til Europaudvalget.

Dermed kræver det selvsagt en ændring af EU-lovgivningen, hvis Danmark skal få lov til at indføre et sådant forbud, og det kan blive ganske svært at nå til tiden.

Det mener i hvert fald professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard, der ser en deadline i 2030 som "optimistisk".