Der har de seneste dage været nogle tråde på 180grader om tilknytning til Europol efter en eller anden model. For et par dage siden havde Berlingske en leder om det beklagelige i at danskerne (underforstået i deres uforstand) havde stemt imod oplægget, der var søsat med støtte fra the usual suspects, Socialdemokraterne, Venstre, Radikale og Konservative. Berlingske glemte imidlertid et meget væsentligt aspekt ved afstemningen, nemlig at danskerne ved samme festlige lejlighed skulle give afkald på deres Grundlovssikrede suverænitet, og overlade den til det til enhver tid siddende Folketingsflertal at holde udsalg af, hvad der aktuelt måtte passe det, på befolkningens vegne.
Meningen med afstemningen i december 2015 var som bekendt at danskerne skulle opgive sit forbehold om samarbejde om "retlige og indre anliggender", altså opgaver, der varetages af EU-landenes politi og retlige myndigheder og tilslutte sig 22 specifikke retsakter plus fire såkaldte parallelaftaler. De 22 regelsæt omhandlede bl.a. samarbejde om cyberkriminalitet, falskmøntneri, menneskehandel og civilret.
Regeringen kunne med støtte fra de øvrige involverede partier have begrænset afstemningen for et år siden til alene at omhandle samarbejdet med Europol. I så fald vil jeg tro at danskerne havde stemt ja. I stedet forsøgte politikerne at være "smarte", nemlig at narre befolkningen til at overlade vgtige beslutninge om suverænitetsafgivelse til Folketinget.
Som bekendt faldt forslaget med et brag, og derfor står vi i den aktuelle, problematiske situation. Men ud over at forslaget var udtryk for dårligt politisk håndværk, når nu Europol-samarbejdet blev anset for så vigtigt, er det svært at læse afstemningsresultatet som andet end et mistillidsvotum til regering og Folketingsflertal.
Dette kunne Berlingskes leder have handlet om, men af en eller anden grund ville lederskribenten ikke gå til stålet. I stedet fik vi en ensidig, men også temmelig enfoldig beklagelse over danskerne.
