Falske nyheder er et bluffnummer

Lars Holmgaard Christensen, der er lektor i journalistik ved AAU og CBS, skriver i dette debatindlæg om falske nyheder og deres påvirkning på det g...

jakro, 180graders redaktion,

03/03/2017

Lars Holmgaard Christensen, der er lektor i journalistik ved AAU og CBS, skriver i dette debatindlæg om falske nyheder og deres påvirkning på det generelle mediebillede. Hans overordnede pointe er, at vi skal værne om den substantielle og research-baserede graverjournalistik, når vi diskuterer falske nyheder - vi må ikke glemme de journalister, som rent faktisk prøver at gå i dybden og levere saglige nyheder af høj faglig kvalitet. 

Han skriver, at falske medier fungerer over et spektrum med sjusk og utroværdige kilder i den ene ende og overlagt storpolitisk sabotage samt click-bait i den anden. Men selvom disse typer nyheder spredes vidt og bredt på de digitale og sociale medier, så må vi ikke miste troen på den substantielle journalistik, hvor kvaliteten er i orden - den findes også derude, og det er dén, vi skal bruge vores ressourcer på. 

The Telegraph har for godt en uge siden lavet denne artikel, som forklarer, hvad "fake news" er, og hvordan fænomenet er vokset under Donald Trump. I en dansk kontekst har Jacob Mchangama skrevet denne artikel på Zetland om bekæmpelsen af falske nyheder.