Så skete det endelig! Danmark blev befriet for det skabsliberale samarbejde under navnet VK. En alliance, der udadtil har været liberal og åben, men realpolitisk har fungeret som et åg på vores befolkning.
Venstre og Konservative har gjort nærmest alt for at trække mod midten og tiltrække socialdemokratiske vælgere. Sloganet "Vi VIL så gerne have, at du bliver lidt længere," som supermarkedet Fakta har reklameret med, kan i dén grad bruges om VK's desperado-politik.
Det var under Fogh og Løkke en dyd at pumpe penge i den offentlige sektor, fordi det var der, stemmerne lå (hvorfor ikke tisse i bukserne for at få varmen, så længe det varer?). At den realpolitiske situation var komplet mudret og landets vækst stækket, tænkte man ikke på i jagten for at blive på toppen. Genbrugspladsgebyrer til de borgere (selvstændige), der aldrig havde brugt en genbrugsplads, trusler om fedmeskat til borgere, der købte sunde olier, opkrævning over skattebilletten af restancer til DR Licens, mediebeskatning til ansatte (og selvstændige), der vil yde en ekstra indsats, ulovligt høje opkrævninger af ejendomsskatter samt grundslovsstridigt igangsatte skattelove (tak, Kristian Jensen [V]) er blot nogle af de rygende efterladenskaber, det umage samarbejde skænkede Danmark.
Hellere en stemme for meget end en stemme for lidt har især været magtliderlige Venstres moderne kodeks, der måske nu vil ændre sig, når VK og andre vil komme i opposition.
Landet kan komme til at se helt anderledes ud her efter valget end før, men hvad træder i stedet? Helle Thorning-Schmidt elsker frihed - som i skattefrihed for sig selv og sin mand - men har nok heller ikke så mange andre liberale mål for vort land. Heldigvis er mandaterne blevet fordelt så tilpas ligeligt (næsten da), at de mere centrumdrejede partier samt højrepartierne kan komme til at få indflydelse. S og SF prøver at virke moderne, men indtil videre har ingen partier rigtig formået at kunne samarbejde med den nye konstellation efter valget.
Jeg drømmer om et Danmark, hvor der er plads til alle på tværs af aldersskel, race, uddannelse, politisk observans, privatøkonomi og madvaner. Men kan nutidens politikere levere det? Ungdomsarbejdsløsheden raser, væksen står i stampe, alt for få mennesker er på arbejdsmarkedet, den offentlige service er lig n-u-l og der er mere end nogensinde før brug for "tænk ud af boksen"-politik frem for yderligere åg på vores skuldre. Farvel til frihedshaderen Løkke og goddag til spørgsmålstegnet Helle. Kan hun gi' os liberal tolerance? Svaret blæser i efterårsvinden som et gennemtæret bøgeblad.
