Har I ingen respekt for borgernes penge? - Kommentarer | www.b.dk

Et smukt desperat rant

Ikke angivet Ikke angivet,

28/12/2013

Et smukt desperat rant... Tak...

En del af Dong sælges til den berygtede Goldman Sachs bank. Borgernes Dong. Så vi på længere sigt taber nogle milliarder. Altsammen fordi Dong hovedløst har gældsat sig i et vindmølleprojekt.

En såkaldt minister smider en sølle mio. kr. efter et projekt, der implicit skal skaffe SF flere stemmer.

Mens denne enorme bortødning af borgernes penge foregår, skal vi alle vegne høre, at der er »for få ressourcer« til den service, borgerne betaler skat til.

Tænk, hvad vi borgere kunne have fået for alle de over årene bortsmidte penge! Os, fra hvem pengene er røvet af et skattevæsen, der har så uhyggelige magtbeføjelser, at de ikke hører hjemme i en retsstat, vi er blevet de sidste, der bliver betænkt med ordentlige ydelser for de enorme skattebetalinger!

For de skattekroner, der ikke går til bortsmidning, de går nemlig til overførselsindkomster og offentligt ansatte.

Borgernes boliger taber værdi, mens grundskylden truer folks økonomi. Der indføres brugerbetalinger og gebyrer på flere og flere offentlige ydelser. Offentlig transport er verdens dyreste. Politiet er ikke mere borgernes bedste ven, men rykker kun ud til bandekrige, mord og større ulykker. Borgerne må finde sig i tyverier, og observationer af svindel, tyveri og kørsel med ikke-registreret bil, ignoreres af politiet. Betjentene har fået et kursus i afvisning af bekymrede, bange og forargede borgere.

Sygehusene gider ikke have nybagte mødre og deres irriterende børn liggende. Ud med dem i en fart, de må virkelig klare sig selv! Sygehusene har notorisk for få scannere, man skal ikke blive syg i weekenden, rengøringen flyder, så infektionsrisikoen stiger, fejlmedicinering er almindelig, og hvis overlevelse af én type sygdom stiger, falder en anden.

Danskerne kører i mikrobiler, fordi der er lavere skat på små biler.

Domstolene kan ikke bruges af almindelige borgere. Det er alt for dyrt. Så vi finder os bare i al mulig uret.