Hvad laver de radikale i den socialistiske lejr?

Efter at have medvirket til en klassisk reform, der viser det bedste i dansk folkestyre, nemlig det muliges kunst, er de radikale nu tilbage på læg...

Steen Stengaard Nielsen,

17/05/2011

Efter at have medvirket til en klassisk reform, der viser det bedste i dansk folkestyre, nemlig det muliges kunst, er de radikale nu tilbage på lægterne hos de røde.

Her kan de konstatere, at deres fæller vil rulle deres reform tilbage, vil hæve skatterne med 30 milliarder og samtidig forestiller sig en økonomisk vækst. Dog ikke en vækst, der skal komme fra dygtige personeri befolkningen, men en vækst som socialisterne vil styre og igangsætte gennem
statslige subsidier.

Tvangstanken er altså, at hvis man tager pengene fra befolkningen, så kan staten skabe vækst.

Som socialist er man vel nødt til at være overbevist om den slags, men det må krympe sig i enhver radikal. Hvordan kan de frivilligt placere sig sammen med en så reaktionær politik, der drømmer Danmark tilbage til før globaliseringen? Hvad er det, som socialisterne har at byde på, som er så tiltrækkende for de radikale?


Hvis vi nu forestiller os, at regeringen indser det dumme i besparelser på uddannelse. Lad os forestille os, at regeringen også indser det fornuftige i de radikales ønske om en tillidsreform i det offentlige. Giver det så overhovedet mening at støtte Thorning, hvis man er radikal?

Hvis problemet for de radikale er DF, så forsvinder DF jo ikke fordi de hopper om bord sammen med Villy og Helle. Hvor Socialdemokratiet idé-mæssigt er gået i stå, så har DF videreudviklet det socialdemokratiske ved at indtænke globaliseringen. Ganske vist har DF gjort dette ved i vid udstrækning at forholde sig negativt til globaliseringen, men de har i det mindste forholdt
sig til den, hvilket S ikke har.


De radikale har altså valget mellem at forholde sig til et socialdemokrati, der ignorerer globaliseringen eller et DF, der forholder sig negativt til den. Hvorfor skulle det første være så meget bedre?

Kilde: