Hver niende indvandrer på førtidspension

I en netop offentliggjort undersøgelse fra analysebureauet Faktaboksen, kan det læses at hver niende indvandrer i den arbejdsduelige alder (16-64 år) nu er på førtidspension, og tallet er stigende fra 2008 og frem til 2010. Til sammenligning er hver femtende etniske dansker på førtidspension, og antalet har været konstant siden 2008. Undersøgelsen ser på indvandrere, mennesker der som udgangspunkt er her frivilligt. Der er altså ikke tale om asylansøgere eller flygninge som har opnået asyl, grundet traumatiske oplevelser.

Hvad kan vi læse ud af disse tal. For det første findes der ikke noget sagligt argument for, at flere indvandrere end danskere bør have behov for førtidspension. Hvorfor det så rent faktisk forholder sig sådan, kan der være mange forklaringer på. Hvis vi ser på antallet af førtidspensionister blandt etniske danskere, så er hver femtende altså parkeret udenfor arbejdsmarkedet, og dette tal er næsten lige så foruroligende.

Årsagerne til at den enkelte opnår førtidspension kan være mange, og velbeggrundede, men antallet bør vi som samfund være kritiske overfor, hvad enten vi taler indvandrere eller danskere. Er der virkelig tale om at så mange mennesker bliver slidt op før tid? Eller er vi for hurtige til at stemple folk som uarbejdsdygtige for livstid? Grundlæggende er det svært at forstå, at en offentlig ydelse tildeles for livet, specielt når der er tale om unge mennesker.

I et samfund bør der altid stræbes efter at så få som muligt, lever af passive ydelser. Dette kan virke som en selvfølgelighed, men det er ikke det vi praktiserer på nuværende tidspunkt. For første gang i historien er der nu flere der lever af staten, fremfor at levere til den. Borgerne i Danmark gøres på den måde til klienter, fremfor selvkørende individer. Undersøgelsen viser ganske klart at for mange er på førtidpension, og det bør politikerne gøre noget ved.

Når det handler om den store andel af indvandrer på førtidspension, er det værd at nævne tanken om åbne grænser og lukkede kasser. En indvandrer kommer frivilligt, vedkommende er ikke flygtet fra noget. Mange indvandrer rejser ud for at højne deres levestandard, og på den måde at skabe bedre vilkår for sig selv og sin familie, og hvem ønsker i virkeligheden ikke det. Indvandren kommer altså ikke for at få del i velfærdsydelser, men for at arbejde sig til en højere levestandard. I fremtiden vil der mangle hænder på arbejdsmarkedet, og derfor har vi også brug for indvandrere. Vi har derimod ikke brug for at staten og kommunerne, insistere på at gøre mennesker til klienter.

Thomas Frederiksen

Kultur og integrationsordfører Liberal Alliances Ungdom

5 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere