Ida Auken optrådte infantilt

Regeringens nye affaldsplan lægger en bombe under Amager Ressource Center, ARC, som Frederiksberg Kommune har kautioneret for i fællesskab med nabo...

Morten Dreyer,

20/10/2013

Regeringens nye affaldsplan lægger en bombe under Amager Ressource Center, ARC, som Frederiksberg Kommune har kautioneret for i fællesskab med nabokommunerne. Det er flere milliarder, der blev sat i spil i marts 2013 med byggeriets start. Miljøminister Ida Auken optrådte dog barnligt, da hun fremlagde planen; som en elev i folkeskolens 3. klasse, som fremlægger gruppens arbejde på en miljøopgave. Og det skal ske kreativt. Hun stod nu som minister og tronede bag ved en talerstol, som bestod af en plastik skraldespand. Er det morsomt? Jeg finder det infantilt. Der er to alvorlige problemer ved regeringens forslag til udvidet kildesortering set fra ARCs side. Erfaringen viser, at alle tidlige forsøg næsten alle er endt i kaos og ubetalte regninger. Bare spørg Helsingørs borgere, som betaler endnu efter projektet i 1996 med biogas, som gik galt. Også i Aarhus og andre kommuner betaler man stadig af på idealisternes utopier. Det andet problem er, at man se frem til manglende affaldsmængder til de forbrændingsanlæg, som levere fjernvarme. På Amager tog Hovedstadskommunerne første spadestik til Amagerbakken i marts 2013. Det er Amager Ressource Center, som har satset milliarder af borgernes penge på at bygge et moderne anlæg, som fuldt ud tilgodeser alle miljøhensyn, samtidig med at man sikre varmeforsyningen. Skal vi nu til at importere affald fra udlandet for kunne opretholde varmeforsyningen? Er Amagerbakken forældet inden fundamentet er støbt ? Når kommunerne i 2014 skal til at udvikle de lokale indsamlinger, hvor borgerne daglig skal adskille skraldet, bliver det vigtigt, at man lokalt har valgt byrådsmedlemmer, som har en fornuftig indgangsvinkel på genbrug. Der er desværre miljøfreaks, som ingen grænser kender for deres krav til borgernes pligter. Det kan blive dyrt at vælge sådanne politikere. Morten Dreyer Folketingskandidat for Dansk Folkeparti Falkoner Kredsen Ålegårdsvænget 27 2791 Dragør

Kilde: