Ideologien tilbage i byrådssalen

Både nationalt og lokalt opleves partier og politikere der bekender sig til en bestemt ideologi, men ikke leverer på det i praksis. Særligt liberalismen ser ud til at være ramt af den falske markedsføring. Således har Fogh-doktrinen været yderst skadelig for det liberale Danmark, og den lever fortsat hos Venstre. Et konkret eksempel fra Lyngby-Taarbæk i den forgangne uge ledte tankerne hen på dette, og på hvor skadelige den falske markedsføring er.

Ved sin indtræden som Konservativ formand annoncerede Poul Schlüter i 1973: ”Jeg er ikke så konservativ at det gør noget” Dette hænger fint sammen med det berømte citat 10 år senere i 1983 ”Ideologi er noget bras”. Den tankegang præger i dag det politiske billede. Ideologierne er væk og erstattet med en teknokratisk og populistisk tilgang til politik. Udviklingen er skadelig og devisen om, at ”et parti uden ideologi er som en person uden moral” er fuldstændig korrekt. Med et kommunalvalg lige om hjørnet er der en gylden mulighed for at tage et opgør med den tankegang lokalt. For mit eget vedkommende gælder, at jeg er ideologisk orienteret, og jeg er så liberal at det gør noget. Derfor stiller jeg op for et liberalt parti der ideologisk har taget over hvor andre borgerlige har svigtet. Der skal sættes en liberal dagsorden, og der skal tages et opgør med den falske liberale markedsføring - også lokalt.

 

Fogh-doktrinen

Efter valgnederlaget i 1998 var analysen hos den nye formand Anders Fogh Rasmussen klar. Venstre skulle gøre sig til for midtervælgerne. Den liberale dagsorden blev lagt på hylden – i praksis blev de socialdemokrater. Transformationen skete med en formand der ellers i årevis havde ageret ideologisk indpisker som næstformand i Venstre. I jagten på ministerbiler døde idealismen og liberalismen i det tidligere så stolte bondeparti. Fogh, Hjorth og Løkke fik magten i 2001, men liberalt sindede mennesker i Danmark betalte prisen – de havde ikke længere nogen demokratisk repræsentation. De følgende ti år viste hvilke fundamentale ændringer der var sket i dansk politik. De Konservative fulgte med Venstre som det tynde øl, Dansk Folkeparti bliver et
Socialdemokrati classic - minus udlændingepolitikken, SF smelter sammen med Socialdemokratiet, og det Radikale Venstre grundfæster sin tilknytning til venstrefløjen. Resultatet er tydeligt i dag: Det politiske marked tilbyder seks afarter af Socialdemokratiet. Kun Enhedslisten og Liberal Alliance tilbyder et reelt alternativ til den socialdemokratiske suppedas. Fogh-doktrinen voldte stor skade for det borgerlige liberale Danmark. I den brede offentlighed er den
blevet målestokken, og dermed sammenligningsgrundlaget for den førte politik. Derfor kalder man S-SF-R regeringens små omlægninger af velfærdsstaten for borgerlig politik. Thorning kaldes borgerlig, men i virkeligheden var det Fogh der blev socialdemokrat.   


Kommunal cafe - liberal politik?

Også lokalt har Fogh-doktrinen gjort sit indtog hos Venstre. Et nyligt og konkret eksempel på lokalpolitikere der har skyllet ideologien ud med badevandet fra Lyngby-Taarbæk: I begyndelsen af 2012 opsiger Lyngby-Taarbæk kommune en aftale med pølsevognen der på daværende tidspunkt var placeret på Lyngby torv. Dette medfører massive protester i lokalpressen, og pølsevognen får en givtig placering foran Lyngby station. Dette medfører så kritik fra de
øvrige næringsdrivende og en tilsynssag afstedkommet af et flertal uden om Venstre og Dansk folkeparti. Den seneste, og noget overraskende udvikling er at et flertal i kommunalbestyrelsen nu vil etablere café-pavillon på selvsamme torv, hvor pølsemanden måtte vige pladsen. Hvorfor? Er cafe-latte finere end pølser? Og hvorfor skal kommunen levere denne form for erhvervsstøtte? tilmed i en kommune med et mangfoldigt udvalg af privatejede caféer? Svarene blafrer i
vinden.

Hvem stod så bag denne beslutning om kommunal café-etablering? Instinktet tilsiger at det må være partier til venstre for midten. Det ligger netop i deres ideologiske grundsubstans, at flytte
beslutninger fra civilsamfundet og ind i den politiske sfære, og derfor havde det ikke været overraskende om røde partier alene havde stået bag beslutningen. Men ak nej: De Radikale, SF, halvdelen af socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, og Venstre stod bag beslutningen. Set fra et liberalt grundperspektiv er det katastrofalt at et liberalt parti kan støtte en sådan beslutning. Taberen er det frie marked, personificeret ved de øvrige café-drivende i bymidten – de har skabt
deres forretning uden kommunal erhvervsstøtte. Konkurrenceforvridende så det gør noget! Når man søger svar hos Venstre bliver den liberale skuffelse total. Konfronteret med den borgerlige kritik svarer Venstre:

"De liberale dagsordener handler om at skabe vækst, og det er en cafe
med til”
(Jakob Engel-Schmidt, DGO s.3 d. 23.7.2013)

Det er ekstra foruroligende at netop Jakob Engel-Schmidt udtaler sig på den måde. Udover at være Folketings- og byrådskandidat for Venstre i Lyngby-Taarbæk, så er han direktør hos Dansk
Iværksætter Forening. Gad vide om medlemmerne tilslutter sig kommunale caféer, eller anden form for kommunal erhvervsstøtte. Udtalelsen viser at Fogh-doktrinen fortsat lever i Venstre – også lokalt i Lyngby-Taarbæk.

Det er ikke en liberal dagsorden JES og venstre skaber, og derfor kræver det et ægte liberalt modsvar: En veldrevet café skaber ganske rigtigt vækst, og i hjertet af Lyngby er der et mangfoldigt udvalg af cafeer. Innovative forretningsfolk der har skabt deres forretning på egen hånd, og det er nøjagtigt hvad en liberal vækst-dagsorden handler om: Gode rammevilkår via
et lavt omkostningsniveau, og et minimum af bureaukrati. Samtidig en kamp for lav(ere) skat der sikrer, at den der skaber værdien og bærer risikoen, også er den der høster frugterne. En liberal vækst-dagsorden skubber politikerne i baggrunden, og iværksætterne i forgrunden. Et af grundelementerne i liberalismen er netop, at politikere hverken kan eller skal skabe vækst, men
overlade dette til det private initiativ. Der er god historisk evidens for at dette er en farbar vej, og samtidig er det moralsk rigtigt at lade virksomme mennesker virke. Derfor har kapitalismen fejret store sejre, og planøkonomien ikke.     

Ideologi skaber rammer

Ovenstående eksempel tydeliggør hvorfor ideologi er vigtig i politik. Der er formentlig ikke mange
af Venstre-vælgerne i Lyngby-Taarbæk der går ind for kommunale caféer, eller skattestigninger som Venstre i Lyngby-Taarbæk også har været leveringsdygtig i, men deres stemme er med til at gøre det muligt. Desværre er ordet ideologi nærmest blevet et skældsord, og forbindes måske ligefrem med ekstremisme. Dette er fundamentalt forkert. Når partier og politikere bekender sig til en bestemt ideologi opstiller de nogle rammer for deres eget virke. De blotter sig, fordi deres resultater bliver målbare og de bekender sig til et overordnet samfundssyn, og vælgerne kan måle dem på dette. Vælgerne, og særligt de unge af slagsen, ønsker at stemme på partier og politikere med grundlæggende holdninger der ikke blot lader pendulet svinge fra sag til sag. Liberale vælgere vil have vished for at deres stemme ikke går til skattestigninger, kommunale caféer, eller andet grundlæggende anti-liberalt. Venstre bør ikke brande sig som liberale – det er
falsk markedsføring. Liberal Alliance vil være den liberale vælgeres garanti for at deres stemme arbejder liberalt. Det gør vi landspolitisk og det vil vi også gøre lokalt hvis vælgerne giver os repræsentation. Med den seneste udmelding må den liberale venstrevælger endnu engang spørge sig selv om ikke det er ”tid til forandring”?  Liberal Alliance leverer et ægte liberalt alternativ, også efter kommunalvalget! Det er borgerlige stemmer der arbejder.

8 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere