Indfør brugerbetaling på 135 kr. for lægebesøg.

En Cepos analyse viser at indførsel af brugerbetaling på 135kr

Ikke angivet Ikke angivet,

15/11/2017

En Cepos analyse viser at indførsel af brugerbetaling på 135kr. pr. lægebesøg vil give et samlet provenu på 2,6mia.

”Det danske sundhedsvæsen er under pres. Der er imidlertid flere håndtag, man kan dreje på for at håndtere presset på sundhedsudgifterne. Indførsel af brugerbetaling er et af dem. I Danmark ville det have to effekter: En provenueffekt og en adfærdseffekt. Provenueffekten fremkommer ved, at der kommer flere penge i statskassen som følge af, at danskerne ville skulle betale for at gå til lægen. Adfærdseffekten fremkommer som følge af, at indførsel af brugerbetaling bevirker, at man går mindre til lægen. Når færre går til lægen, vil det frigive ressourcer, der kan anvendes andetsteds”, udtaler Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef, CEPOS.

”Indførsel af brugerbetaling bliver ofte afvist med henvisning til, at det vil have negative fordelingsmæssige konsekvenser. Internationale studier konkluderer imidlertid, at brugerbetaling nok reducerer antallet af besøg, men ikke påvirker intensiteten (dvs. omfanget) af behandlingen”, udtaler Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef, CEPOS.