It´s the economy, stupid

Der er nedsat en kommission, der skal afsløre, hvem der har skylden for finanskrisen i 2008

Villi John Petersen,

25/01/2012

Der er nedsat en kommission, der skal afsløre, hvem der har skylden for finanskrisen i 2008. Den skal imidlertid kun beskæftige sig med finanssektoren, og det er en skam, for det er blandt politikerne, man skal finde de hovedskyldige. Finansfolk reagerer på de givne forhold; men det er politikerne, der skaber dem. Der er masser af skyldige politikere i EU og i de forskellige europæiske lande; men den hovedskyldige skal findes på den anden side af Den store Dam:  

I 1999 tvang Clinton-administrationen ved lov de amerikanske realkreditinstitutter ”Fannie Mae” og ”Freddie Mac” til at udvide deres udlån til lav-indkomst låntagere i belastede bydistrikter, så der kunne lånes 100% (eller mere) af husenes handelsværdi. Dette skete med såkaldte subprime-lån (højrisiko-lån), der var højere forrentet end normale lån. Herved gjorde man det muligt for disse lavindkomstgrupper at købe eget hus uden udbetaling. Risikoen for, at husejerne ikke kunne betale huslejen, faldt selvfølgelig tilbage på realkreditinstitutionen, som så ville stå tilbage med huse, der måske ikke kunne afsættes. Derfor blev den amerikanske stat af Clinton indsat som universal kautionist!

Det er socialistisk godgørenhed – med inspiration fra de nordiske velfærdsstater: hver mand sit hus!

I 1999 rapporterede New York Times, at ”finansieringsinstitutternes har stor vilje til gå ind på subprime-markedet, fordi  "Fannie Mae" med den Federale kaution nu tager en signifikant større risiko”. Times påpegede endvidere, ”at det ikke er overraskende i en periode med højkonjunktur: Men det regerings-subventionerede foretagende vil meget vel kunne løbe ind i store problemer, når konjunkturerne vender”. (oversat efter bedste evne). 

(Holmes, Steven A. (September 30, 1999). "Fannie Mae Eases Credit To Aid Mortgage Lending"The New York Times. Retrieved 2008-10-16).

Da subprime-markedet i 2008 gik ned, fremkaldte det en kædereaktion, som endte med Lehman Brothers og andre bankers kollaps, USA´s astronomiske gæld (kautionen lød på ca. 6 trillioner $), og indledningen til hele den internationale økonomiske krise.

Til den nedsatte finanskommission: hvorfor gå efter pianisten i stedet for komponisten, når i vil kritisere musikken? Svaret afslører vel, at I er marionetter.

Det er den økonomiske politik ført af præsident Clintons administration, der er skurken i finanskrisen – men der er selvfølgelig også en del politiske småfisk i det danske og europæiske akvarium.   

 Som Clinton sagde: It´s the economy, stupid!      

Kilde: