K kalder brug af midler fra Europa-Nævnet en fejl | Politik | DR

- Vi har brugt 27

Ftang Ftang,

27/10/2016

- Vi har brugt 27.000 kroner på nogle aktiviteter, som ikke er tilskudsberettigede mere. Det har vi ikke været opmærksomme på. Det er en fejl, siger Søren Vandsø, partisekretær for De Konservative.

- Derfor har vi selvfølgelig valgt at betale de 27.000 kroner tilbage og haft en god og sober dialog med Europa-Nævnet omkring den sag, tilføjer han.

Støttemidlerne fra Europa-Nævnet er ifølge partisekretæren brugt på drift af partiets EU-aktiviteter sidste år. Noget, som ifølge Søren Vandsø tidligere godt måtte finansieres med disse midler.

- Det er ikke sådan, at vi har gået rundt og brugt EU-penge på at købe kuglepenne og badges og alt muligt andet, siger Søren Vandsø.

- Vi har haft en række aktiviteter, konferencer og andet, og det har vi selvfølgelig administreret, og der har det tidligere været procedure, at man kunne bruge nogle af pengene (fra Europa-Nævnet, red.) til at administrere de her ting. For vores vedkommende har det været 27.000 kroner. Det må man ikke mere, og derfor har vi betalt pengene tilbage. Meget enkelt, siger han.

Sagen er ifølge partisekretæren afsluttet, og pengene blev tilbagebetalt i august i år.

Så skulle den ged vist være barberet.