Kim Jong-un: Trumps ultimative krav ødelagde atomtopmøde

Ultimative og urimelige krav ødelagde topmødet i Vietnam mellem Nordkorea og USA i februar i Vietnam ifølge Kim Jong-un

Ikke angivet Ikke angivet,

15/04/2019

Ultimative og urimelige krav ødelagde topmødet i Vietnam mellem Nordkorea og USA i februar i Vietnam ifølge Kim Jong-un.

"Vi sætter i høj grad pris på at løse problemerne gennem dialog og forhandling. Men den amerikanske form for dialog med ultimative krav til vores land har vi ingen interesse i," sagde Kim.

Kim understregede dog i talen, at forholdet mellem de to ledere fortsat er godt. Derfor er han også åben for at deltage i endnu et topmøde med Donald Trump.

"Vi venter gerne indtil årets udgang, hvis USA kan træffe en modig beslutning," lød det fra den nordkoreanske leder.

Han tilføjede dog, at forhandlingerne bliver sværere i tredje forsøg.