Kinas handelsoverskud med USA når det højeste i 12 år

Kinas handelsoverskud mod USA når det højeste i adskillige år ifølge data fra de kinesiske toldmyndigheder

Ikke angivet Ikke angivet,

14/01/2019

Kinas handelsoverskud mod USA når det højeste i adskillige år ifølge data fra de kinesiske toldmyndigheder. Forskellen mellem import af eksport steg i 2018 til 323,3 mia dollar.

Kinas store overskud har længe været en torn i øjet på USA's præsident, Donald Trump.

Han har sat toldsatsen på kinesiske varer op, og Kina har svaret igen ved at lægge told på amerikanske varer.

Aktuelt er der stilstand i handelsstriden mellem verdens to største økonomier. Trump og Kinas præsident, Xi Jinping, blev i december enige om at udskyde nye toldforhøjelser fra årsskiftet.

Parterne har givet hinanden indtil begyndelsen af marts til at finde en løsning på uenighederne.