Kristian Thulesen Dahl får smæk i ny partiledermåling

En ny partiledermåling udført af analyseinstituttet Norstat for Altingetog Jyllands-Posten viser, at vælgerne bedømmer DF-formand Kristian Thulesen...

Claes Kirkeby Theilgaard,

12/11/2019

En ny partiledermåling udført af analyseinstituttet Norstat for Altingetog Jyllands-Posten viser, at vælgerne bedømmer DF-formand Kristian Thulesen Dahl hårdt, mens Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen deler førstepladsen i popularitetsmålingen.

Kristian Thulesen Dahl har ellers siden han overtog formandsposten i Dansk Folkeparti i 2012 ligget lunt i samtlige partiledermålinger, men det virker til, at de to store valgnederlag i foråret har kostet partiformanden hårdt på populariteten.

Tilbage i februar i år lå DF-formanden på en andenplads i målingen, men nu er han droslet ned til en syvendeplads. 

I undersøgelsen har de 1.205 svarpersoner vurderet Folketingets partiledere på en skala fra plus fem til minus fem, og her scorer Thulesen Dahl altså en karakter på 0,5. Sammenlignet hermed får Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen begge en karakter på 1,8.

Værst ser det ud for Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance og Uffe Elbæk fra Alternativet, der som de eneste to i målingen får minuskarakterer. Elbæk får bundskraberen -1,2 i karakter, mens Vanopslagh får -0,7 og dermed lander på en lidet flatterende næstsidsteplads.

Kilde: