Kurrild-Klitgaard: Ida Aukens drømmeri er meningsløst

Professor Peter Kurrild-Klitgaard (Københavns Universitet) om Ida Aukens forestillinger om et Danmark 2030, hvor privat ejendomsret ikke findes: "...

Peter Kurrild-Klitgaard,

09/01/2017

Professor Peter Kurrild-Klitgaard (Københavns Universitet) om Ida Aukens forestillinger om et Danmark 2030, hvor privat ejendomsret ikke findes:

"Auken forestiller sig, at al energi er "gratis". Ditto med al kommunikation og transport og sågar boliger. "Min dagligstue bruges til forretningsmøder, når jeg ikke er der" - uden at det antydes, hvem der så bestemmer brugen eller sørger for, at der overhovedet er et hus.

Auken spoler også let henover, at hvis nogen yder en service til andre, der ikke har goderne selv, så må der jo være nogen, der ejer noget.

World Economic Forums læsere bliver således ikke belastede med ræsonnementer om, hvordan det alt sammen skulle kunne lade sig gøre i praksis. Hvis artiklen dermed lyder som en skoleelevs pastiche på John Lennons i forvejen barnagtige "Imagine", så er det også nok niveauet.

Hvad den mangeårige folkesocialist f.eks. ikke synes at forstå er, at den private ejendomsret ikke bare er vigtig, men uundværlig for skabelsen af den velstand, som Auken selv nyder godt af, og som hun så gerne vil omfordele til andre."