Lars Seier trækker sig fra flere højrisikoinvesteringer

Lars Seier Christensen dropper flere af sine investeringer i iværksættere og sælger sine andele for at satse mere på større selskaber Efter sin exi...

Ikke angivet Ikke angivet,

12/08/2019

Lars Seier Christensen dropper flere af sine investeringer i iværksættere og sælger sine andele for at satse mere på større selskaber 


Efter sin exit fra Sparrow Quantum har Lars Seier også trukket sig fra det digitale reklamebureau Supervisual (tidligere Sponsta) og CMThobby, der sælger modeltog på nettet.

Lars Seier Christensen ønsker dog ikke at uddybe sin exit i de tre selskaber.

"Generelt har jeg ikke lyst til at udtale mig om selskaber, der fremadrettet ejes af andre mennesker. Det må du spørge dem om," skriver han i en besked.

Han lægger dog ikke skjul på, at strategien i Seier Capital er ændret markant, siden han i 2018 fik udbetalt pengene for sit salg af aktier i Saxo Bank.

"Det er klart, at efter jeg fik frigjort et milliardbeløb i kontanter fra Saxo Bank-salget, så er jeg nødt til at koncentrere mig om lidt større ting generelt. Selvom det med mig jo ikke er en regel helt uden undtagelser," skriver serieinvestoren.

Han købte tidligere på året en femtedel af Parken Sport & Entertainment, og den type større investeringer vil han fokusere mere på i fremtiden.