Det undrer mig, at påstande på TV om en sammenhæng mellem 6-7 års kortere levetid for efterlønnere og deres fysisk hårde arbejde ikke anfægtes. At der statistisk er en korrelation er ubestrideligt, men det er jo ikke det samme som at det ene er årsag til det andet.
Hvis en akademiker lever længere, er det så fordi han ingenting laver? Hvorfor er akademikere ikke i særlig høj grad overvægtige? Ødelægger den megen læsning fordøjelsen?
Hvis en ufaglært efterlønner har røget i 45 år, drukket for meget og spist for meget, er det så det manuelle arbejde, der har gjort ham nedslidt? Hvad vil det i grunden sige, at være nedslidt? Tæller det fx ikke hvis man har haft et stærkt stressende arbejde? Har man undersøgt om en sygeplejerske eller en folkeskolelærer har mindre fysisk bevægelse i løbet af en arbejdsdag end en kassedame eller rengøringsassistent?
Jeg tror, det kunne blive en temmenlig anstrengende diskussion, at afgøre hvem der har de hårdeste job og som derfor har fortjent en efterløn.
Det er dog endnu mere anstrengende at høre på tankeløse slutninger om årsagsforbindelser, der baserer sig på statistiske korrelationer.
