Løkke vil oprette velfærdspulje i tilfælde af konflikt

Lars Løkke vil i tilfælde af en overenskomstkonflikt oprette en pulje bestående af de sparede lønninger til velfærd

Ikke angivet Ikke angivet,

10/04/2018

Lars Løkke vil i tilfælde af en overenskomstkonflikt oprette en pulje bestående af de sparede lønninger til velfærd.

"Der vil selvfølgelig være noget af lønnen, som man ikke kan slippe af med igen umiddelbart, dem vil vi samle op i en velfærdspulje, og så vil vi diskutere, hvad de kan bruges til. Det vil jo være engangspenge," siger han til DR.

Ifølge statsministeren er der tale om en besparelse på cirka 250 mio. kr. om dagen.

Nogle af pengene vil efter en konflikt skulle bruges på at "indhente det tabte", som han udtrykker overfor DR, men der vil også være en pose penge tilbage, som kan bruges på velfærd.

"Vi ønsker ikke en konflikt, vi ønsker, det bliver løst, vi kunne ikke drømme om at spare en krone, og derfor kommer pengene tilbage, hvis det ender der," siger han.