Markedets usynlige hånd er et emergent intelligent fænomen

Den globale økonomi er i uprøvet land og har længe været uden for lærerbøgerne

Ikke angivet Ikke angivet,

10/09/2015

Den globale økonomi er i uprøvet land og har længe været uden for lærerbøgerne.  En del iagttagere peger på at centralbankerne ikke har flere redskaber at bringe i spil, hvorfor det politiske fylder mere og mere i markedsøkonomien – til stor skade for selve markedets virkemåde.

Et (fungerende) marked er som en omvendt trekant hvor ”price discovery” ligge helt ude i spidsen og hviler på en systemisk destillering af information der langsomt drypper ud som ”pris” baseret på en betydelig mængde individuelle transaktioner, handlinger og motiver. For at markedet kan fungere skal der være gennemsigtighed i data og systemer, dvs. transparens. Når denne transparens er tilstede emergerer ”markedets usynlige hånd” i form af optimal pris opdagelse.

Inden for moderne AI forskning (kunstig intelligens) har man opdaget at intelligens er et emergent fænomen som kan opstå med basis i meget simple modeller bare der er iterationer nok. Det viser sig at simple algoritmer (instrukser til små software programmer)  kan danne logisk kompleksitet (som er forløberen til intelligens )  og dette fænomen er præcist det samme som driver ”markedets usynlige hånd”.

Når man søger at undertrykke/manipulere/styre markedets hånd vil der opstå en ubalance (da prisopdagelse sættes ud af kraft) som før eller siden vil føre til en korrektion …….. og det ser ud til at dette er hvad der sker nu, spørgsmålet er tilsyneladende kun hvor stor og hvor omfattende korrektionen bliver.

Kilde: