14.5. kan man på Nordjyske.dk læse om kulturaftale Nordjylland, der er et samarbejde mellem regionen, de 11 kommuner i landsdelen, samt Kulturministeriet.
Aftalen betyder, at der er delt tre millioner ud til forskellige kulturelle formål, primært musikalske. Alle tre millioner er skattekroner, hvad enten pengene kommer fra kommunen, regionen eller ministeriet.
Jeg er sikker på, at de organisationer, der har modtaget penge, alle er ledet af gode og velmenende mennesker, og at de vil bruge pengene til at gøre en forskel inden for deres felt.
Ingen skal klandres for at søge støtte fra det offentlige, når nu muligheden er til stede, samtidig er det så politikernes opgave at definere hvad og hvem der skal have støtte. Netop hvad og hvem der skal modtage kulturstøtte er en debat der fra tid til anden blusser op i Danmark. Det er en debat der er svær at forholde sig til, for hvad er god kunst? eller hvorfor støtte den ene sportsgren frem for den anden?
Jeg vil forsøge med en mere tværpolitisk vinkel, for det er altså kun på Christiansborg, at verden er opdelt i ministerier, ude i virkeligheden findes de skel ikke.
De fleste vil mene, at det er sympatisk at støtte eksempelvis unge musikanter på vej frem, men er det en samfunds opgave? Det spørgsmål bliver vi nødt til at stille os selv, specielt når riget fattes penge, og det gør riget netop nu. Politikere både dem på Christiansborg, og dem i kommunerne taler om besparelser. Der tales om at disse besparelser vil gå ud over de svageste i vores samfund, eksempelvis de ældre.
Når vi som i dette tilfælde bruger tre millioner på kulturstøtte i Nordjylland, ja, så er det tre millioner, vi ikke kan bruge på eksempelvis de ældre. En god offentlig sektor skal ikke måles på hvor mange penge den bruger, eller hvor mange ansatte den har. Den skal måles på hvad den bruger pengene til, samt hvordan den hjælper de svageste i samfundet. Ingen af disse tre millioner er altså gået til at hjælpe de svageste i samfundet. Jeg vil altså foretrække at pengene bruges for eksempel på de ældre. Betyder det så at politikerne skal være ligeglade med unge musikanter fra Nordjylland?
Nej, politikere skal ikke være ligeglade med nogen befolkningsgrupper, de skal skabe rammerne for at så mange så muligt kan klare sig selv, også gerne som musikere, men dette gøres ikke ved at skabe en afhængighed af støttekroner, der primært har det formål at gøre politikere til smagsdommere. Derfor bør kulturen sættes fri, og pengene bruges på de ældre, eller til at nedsætte verdens højeste skattetryk. På den måde får de unge musikanter også mere tid til musikken, og mere tid til selv at skaffe de fornødne midler, når tiden ikke skal bruges på at skrive ansøgninger til kulturministeriet.
Tre millioner er en forsvindende lille del af den samlede husholdning i Danmark, men på landsplan bruger vi altså ti milliarder om året på kulturstøtte, så debatten er værd at bruge kræfter på.
Oprindeligt bragt på Nordjyske.dk den 20 Maj
Aftalen betyder, at der er delt tre millioner ud til forskellige kulturelle formål, primært musikalske. Alle tre millioner er skattekroner, hvad enten pengene kommer fra kommunen, regionen eller ministeriet.
Jeg er sikker på, at de organisationer, der har modtaget penge, alle er ledet af gode og velmenende mennesker, og at de vil bruge pengene til at gøre en forskel inden for deres felt.
Ingen skal klandres for at søge støtte fra det offentlige, når nu muligheden er til stede, samtidig er det så politikernes opgave at definere hvad og hvem der skal have støtte. Netop hvad og hvem der skal modtage kulturstøtte er en debat der fra tid til anden blusser op i Danmark. Det er en debat der er svær at forholde sig til, for hvad er god kunst? eller hvorfor støtte den ene sportsgren frem for den anden?
Jeg vil forsøge med en mere tværpolitisk vinkel, for det er altså kun på Christiansborg, at verden er opdelt i ministerier, ude i virkeligheden findes de skel ikke.
De fleste vil mene, at det er sympatisk at støtte eksempelvis unge musikanter på vej frem, men er det en samfunds opgave? Det spørgsmål bliver vi nødt til at stille os selv, specielt når riget fattes penge, og det gør riget netop nu. Politikere både dem på Christiansborg, og dem i kommunerne taler om besparelser. Der tales om at disse besparelser vil gå ud over de svageste i vores samfund, eksempelvis de ældre.
Når vi som i dette tilfælde bruger tre millioner på kulturstøtte i Nordjylland, ja, så er det tre millioner, vi ikke kan bruge på eksempelvis de ældre. En god offentlig sektor skal ikke måles på hvor mange penge den bruger, eller hvor mange ansatte den har. Den skal måles på hvad den bruger pengene til, samt hvordan den hjælper de svageste i samfundet. Ingen af disse tre millioner er altså gået til at hjælpe de svageste i samfundet. Jeg vil altså foretrække at pengene bruges for eksempel på de ældre. Betyder det så at politikerne skal være ligeglade med unge musikanter fra Nordjylland?
Nej, politikere skal ikke være ligeglade med nogen befolkningsgrupper, de skal skabe rammerne for at så mange så muligt kan klare sig selv, også gerne som musikere, men dette gøres ikke ved at skabe en afhængighed af støttekroner, der primært har det formål at gøre politikere til smagsdommere. Derfor bør kulturen sættes fri, og pengene bruges på de ældre, eller til at nedsætte verdens højeste skattetryk. På den måde får de unge musikanter også mere tid til musikken, og mere tid til selv at skaffe de fornødne midler, når tiden ikke skal bruges på at skrive ansøgninger til kulturministeriet.
Tre millioner er en forsvindende lille del af den samlede husholdning i Danmark, men på landsplan bruger vi altså ti milliarder om året på kulturstøtte, så debatten er værd at bruge kræfter på.
Oprindeligt bragt på Nordjyske.dk den 20 Maj
