Morten Østergaard er blevet utålmodig: Vil se handling fra regeringen nu

Den nye socialdemokratiske regering har nu siddet knap tre måneder i regeringskontorerne, men ifølge partileder for Radikale Venstre Morten Østerga...

Claes Theilgaard,

13/09/2019

Den nye socialdemokratiske regering har nu siddet knap tre måneder i regeringskontorerne, men ifølge partileder for Radikale Venstre Morten Østergaard, er der slet ikke sket nok i den første del af regeringsperioden. Derfor er Østergaard blevet utålmodig og han efterlyser nu handling fra regeringen.

Østergaard er utålmodig, fordi han mener, at regeringen ikke endnu har sat handling bag de ord, der står i det forståelsespapir, som Radikale Venstre og Socialdemokratiet sammen med SF og Enhedslisten blev enige om i forbindelse med regeringsdannelsen.

Han nævner konkret klimaområdet som et eksempel. Her vil regeringen først lave en klimalov, og derefter - på den anden side af nytår - så sammenstrikke en handlingsplan, der skitserer, hvordan man kan opnå det, man har vedtaget i klimaloven.

Fint nok, siger Morten Østergaard:

- Men det må altså ikke betyde, at vi ikke gør noget her og nu.