Når den sidste Burka er talt

Hvor mange burkaer er der i Danmark?Et spørgsmål der har været meget fokus på, fra de folkevalgte i Danmark

Thomas Frederiksen,

04/02/2010

Hvor mange burkaer er der i Danmark?
Et spørgsmål der har været meget fokus på, fra de folkevalgte i Danmark. Jeg tillader mig nu at tro på, at vi er færdige med at tælle burkaer, og tale om folkeskolelærere med Burkaer som ikke findes. Måske tror man det ikke, men der findes vigtigere udfordringer både på integrationsområdet, og andre politiske områder. Jeg vil tillade mig at nævne:

* Tvangsægteskaber
* For mange indvandrere på overførelsesindkomster
* 24 års reglen
* Flygtninge fra Irak og Afghanistan


Og der kunne kunne nævnes flere. Hvis politikerne absolut skal tælle, kan de så ikke tælle, hvor mange der bliver tvunget til ægteskab? Vi ved, det sker i Danmark, men tilsyneladende er det ikke på mode blandt ordførere og ministre at tale om problemet lige nu.

Man hører ofte, at for mange indvandrere er på overførelsesindkomster. Vi kan vende påstanden på hovedet, og sige at den danske befolkning generelt er for dyre i drift. Det er påvist at en gennemsnits dansker igennem et helt liv, giver underskud. Dette er selvfølgelig ikke holdbart, og derfor er der brug for reformer.

24 års reglen er især problematisk for danskere der finder kærligheden i udlandet. Hvis den udkårne er under 24 år, kan vedkommende ikke komme ind i landet. Men kærligheden slutter jo ikke der, derfor kan parret så vælge at bosætte sig i et andet land, og dermed er to skatte indtægter tabt.

Vores engagement i Irak og Afghanistan, gør at vi må stille os selv spørgsmålet, har vi særlige forpligtigelser overfor denne gruppe af flygtninge? Mit svar er ja, men Danmark bliver ikke større af den grund, og hvilken gruppe skal så afvises istedet for? Venstre-fløjen er enig i det første, men vil de diskuttere det sidste?

Når politikerne er færdige med at tælle, er det mit inderlige håb at de vil tage fat på de virkelige udfordringer vi står overfor i fremtiden.

Kilde: