Næsten ingen får Novo-konkurrents billige insulin i USA

Amerikanske Eli Lilly, der på insulin- og diabetesmarkedet, konkurrer med Novo Nordisk, introducerede i marts en ny generisk version af insulinet H...

Ikke angivet Ikke angivet,

13/08/2019

Amerikanske Eli Lilly, der på insulin- og diabetesmarkedet, konkurrer med Novo Nordisk, introducerede i marts en ny generisk version af insulinet Humalog, ved navn Lispro, men her fem måneder senerer, er der næsten ingen patienter, som får udskrevet recept på Lispro - selv om det er 50 pct. billigere end originalen.


Lispro tegner sig ifølge de seneste receptdata fra Goodrx for blot 3 pct. af forsikringsbetalingerne af Eli Lillys insulin mod 97 pct. for Humalog.

Årsagen er todelt, skriver avisen, da mange apoteker slet ikke er vidende om, at den billigere version er tilgængelige, ligesom en række patienter ikke kan få den billigere medicin, fordi deres sygeforsikring ikke har taget den med på listen over godkendte præparater, som sygekasserne har aftaler om at stille til rådighed for patienterne.

I USA er insulinproducenterne, Eli Lilly, Novo Nordisk og franske Sanofi, som tilsammen sidder på 90 pct. af markedet, kommet under kraftig kritik for stigende insulinpriser. Prisen på Humalog fra Eli Lilly steg eksempelvis fra 2009 til 2017 med næsten 200 pct. til 274,70 dollar for en dosis, ifølge data fra IBM Watson Health. Lispro koster til sammenligning 140 dollar.