Nationalbanken: 30 pct. risiko for at Danmark bliver ramt af recession inden for et år

Risikoen for, at der kommer en global recession er steget, og det øger risikoen for, at Danmark bliver trukket med ned og bliver ramt af en recessi...

Ikke angivet Ikke angivet,

15/08/2019

Risikoen for, at der kommer en global recession er steget, og det øger risikoen for, at Danmark bliver trukket med ned og bliver ramt af en recession inden for de næste par år.
Nationalbanken vurderer i en ny analyse, at recessionssandsynligheden i USA "er steget til et højt niveau de seneste par år".
Spørgsmålet er så, hvornår USA bliver ramt  af en recession, der kan få en afsmittende virkning på Europa og Danmark.


"Der er ingen tvivl om, at risikoen for en recession i Danmark er steget mærkbart de seneste måneder, hvor det er blevet tydeligt, at industrien globalt er hårdt ramt, og hvor handelskrigen er eskaleret. Selv om det indtil videre går meget godt herhjemme på de fleste parametre, så kan vi ikke i længden stå uden for den globale udvikling," siger Las Olsen.

I forhold til hvor stor en risiko der så er for, at Danmark bliver trukket med ned, der baserer Nationalbanken sin vurdering på ledighedsgabet og på rentespændet mellem en 10-årig og 2-årig statsobligation.

Ud fra de to kriterier vurderer Nationalbanken, at recessionssandsynligheden er "knap 30 pct. inden for et år, stigende til ca. 50 pct. på 2 års sigt."

Recessioner er aldrig godt, men den gode nyhed er, at dansk økonomi ifølge Nationalbanken er godt rustet til at modstå et eventuelt udenlandsk tilbageslag.

"Økonomien er inde i et balanceret opsving på sjette år, og selv om der er tegn på mangel på arbejdskraft i nogle sektorer, er der ikke opbygget væsentlige ubalancer," skriver Nationalbanken.