Nedslidningspsykosen

Der er snart ingen grænser for, hvor nedslidte alle er

Steen Stengaard Nielsen,

05/02/2011

Der er snart ingen grænser for, hvor nedslidte alle er. Voksne mænd sidder og flæber over, hvor uoverskueligt det er for dem at arbejde, når de nu havde tænkt sig at holde fri.

Chaufførerne vil også være med. Hvis man nu troede, at det ikke var specielt nedslidende at sidde stille hele dagen, så må man tro om igen. Det er naturligvis ekstra nedslidende.

Der er efterhånden ikke den gruppe, der ikke har forsøgt sig i offerrollen som dem, det i særlig grad er synd for.  Derfor må man slå fast, at problemet på ingen måde er fysisk. Der er ikke kroppen, der giver op.  Problemet er mentalt.

Der er indtrådt et mentalt underskudskapløb, hvor ingen har skam i livet over at lægge andre til last. Børn, skoler, handicappede, ældre – alle må de vige fordi jeg begynder at tude, hvis jeg ikke får ferie.

Forsøg har vist, at jeg kan gøre mig selv sølle, hvis jeg opfatter mig som sølle. Hvis hele landet deltager i denne sport kan det vel karakteriseres som en landsdækkende nedslidningspskyose.

Hvor er det dog ynkeligt.

Kilde: