Novo Nordisk opjusterer efter stærkt kvartal

Novo Nordisk har i andet kvartal af 2019 omsat for 30 mia

Ikke angivet Ikke angivet,

09/08/2019

Novo Nordisk har i andet kvartal af 2019 omsat for 30 mia. kr. og skabt et overskud af driften på 13,45 mia. kr., hvilket er over forventninger.

På forhånd var analytikernes forventning, at Novo Nordisk nåede en omsætning på 29,4 mia. kr. i andet kvartal samt en overskud af driften (ebit) på 13 mia. kr.


Samtidig opjusterer selskabet forventningerne til hele 2020, så der nu ventes en omsætningsvækst på 4-6 pct. og det samme for driftsoverskuddet, begge målt i lokale valutaer.

Inden regnskabet viste Novo Nordisks prognose for 2019 en forventning om en forøgelse af omsætningen med 2-5 pct. og et løft i driftsoverskuddet (ebit) med 2-6 pct., begge dele målt i lokale valutaer.

"Vi er tilfredse med salgsvæksten i første halvår af 2019, som er drevet af alle regioner i International Operations. Lanceringen af Ozempic udvider glp1-markedet, og vi er opmuntrede af den positive modtagelse i markedet i både Nordamerika og Europa," skriver topchef Lars Fruergaard Jørgensen i regnskabet.