Ny måling: Stort flertal vil have DR finansieret via skatten

Altinget har fået foretaget en meningsmåling, som ifølge denne artikel viser, at 70% af danskerne ønsker, at Danmarks Radio bør betales over skatte...

jakro, 180graders redaktion,

09/03/2017

Altinget har fået foretaget en meningsmåling, som ifølge denne artikel viser, at 70% af danskerne ønsker, at Danmarks Radio bør betales over skatten i stedet for den nuværende licens-ordning. 

Licensen kaldes af mange forældet og socialt skæv. Forældet, fordi så godt som alle i vores samfund har en device, som gør, at de skal betale licens. Socialt skæv, fordi alle husstande betaler samme halvårlige beløb, og taksten derfor ikke er indtægtsbestemt. 

Hvis man vælger at finansiere DR over skatten, betyder det dog også, at den kommer på finansloven - og det betyder, at politikerne på Christiansborg får mulighed for at få langt større indflydelse på DR's indhold og sendeflade. Der risikerer derfor at bryde med armslængdeprincippet om, at DR selv skal have autoritet til at afgøre, hvad de sætte på programmet. 

Netop DR's sendeflade er også heftigt diskuteret for tiden. Ét af de bedre indlæg i den debat stod Adam Holm, som har været ansat i DR i mange år, for den 5. februar. Hans overskrift "Danmarks Radio er mere populisme end public service efterhånden" giver et godt indtryk af hans budskab.