Nyttehaver på vandet skyder op over hele landet

De fleste forbinder en nyttehave med et stykke jord, hvor man dyrker kartofler, porrer og gulerødder

Ikke angivet Ikke angivet,

13/08/2019

De fleste forbinder en nyttehave med et stykke jord, hvor man dyrker kartofler, porrer og gulerødder.
Men man kan også etablere nyttehaver til havs og høste eksempelvis tang, blåmuslinger og østers. 


Der findes for tiden seks såkaldte maritime nyttehaver, som drives af foreninger. Og flere er på vej.

"Vi er gået fra at være en københavnerbaseret forening til at være en national netværksorganisation for maritime nyttehaver, der dukker op alle mulige steder de her år," siger Joachim Hjerl.

Han er stifter og leder af den selvejende institution Havhøst, som hjælper lokale foreninger i gang med at etablere de maritime køkkenhaver.

Der er etableret haver ved Ebeltoft, Lemvig, Løgstør, Aalborg, Nykøbing Mors og Kerteminde.