Nyvalgt formand for Radikal Ungdom: Det meste borgerlighed er en form for småborgerlighed

Det borgerlige Danmark er i en krisetilstand efter folketingsvalget. Der er behov for et stort genopbygningsarbejde. Men sådan et arbejde giver også mulighed for at stille de store spørgsmål, reflektere over tidligere fejltagelser og lægge nye linjer. 180Grader bringer i september måned en række interviews med forskellige interessante skikkelser, der alle har deres bud på, hvordan det borgerlige Danmark skal genrejses.

I denne omgang har vi peget mikrofonen mod Lukas Lunøe, der er nyvalgt formand for Radikal Ungdom til en snak om, hvordan det borgerlige Danmark ser ud fra et ungradikalt synspunkt, hvorfor det gik Radikale godt, mens flere borgerlige partier gik tilbage samt hvad Radikales politiske rolle skal være i den kommende tid.

Lunøe ser ”meget af borgerligheden som en form for småborgerlighed” og har nogle kontante stikpiller at sende af sted mod det borgerlige Danmark. F.eks. mener han ikke, at det moderne borgerlige Danmark generelt har haft gode løsninger på væsentlige områder, herunder klima, uddannelse og ligestilling. I stedet har det borgerlige Danmark bundet sig for meget op på udlændingepolitikken og er derfor blevet sat af, nu hvor dette politikområde ikke er vælgernes nummer et længere.

Lukas Lunøe har altså en række kontante kommentarer at sende i retning mod det borgerlige Danmark. Dog ser han også muligheder for samarbejde mellem Radikale Venstre og de borgerlige partier på udvalgte områder.

Spørger man ham, har hverken moderpartiet eller Radikal Ungdom noget at gøre med borgerlighed, men i stedet bør de radikale i den ideelle verden være de store pragmatikere, der operer på tværs af blokkene.

Læs de øvrige interviews, ledere og debatindlæg, der indgår i serien, via linket her.


180GRADER: Hvad er borgerlighed for dig?

LUKAS LUNØE: Min definition på borgerlighed er, at det grundlæggende er troen på civilsamfundet og den enkeltes ret til eget liv kombineret med en lille stat og en tro på traditioner. Det er den definition på borgerlighed, som jeg lige tænker på – men jeg tror ikke, at man skal undervurdere, at der er stor uenighed om, hvad borgerlighed er.

Morten Messerschmidt mener, at Dansk Folkeparti er den sande borgerlighed, Mai Mercado mener, at borgerlighed handler om, at folk skal beholde flere af deres egne penge, og Alex Vanopslagh abonnerer på en form for liberalisme, hvor den ikke må kamme over og blive for styret af individualisme – og det er jo også en eller anden form for borgerlighed.

180GRADER: Men du vil ikke kalde hverken Radikale Venstre eller Radikal Ungdom for borgerlige?

LUKAS LUNØE: Nej, det vil jeg ikke. Jeg vil kalde os social-liberale, men med en forståelse for, at kultur og dannelse betyder noget.

180GRADER: Hvem synes du så holder den borgerlige fane højt i øjeblikket – set fra en ungradikal formandspost?

LUKAS LUNØE: Godt spørgsmål. Jeg synes faktisk, at Det Konservative Folkeparti kæmper den borgerlige kamp godt, og at de også gjorde det, da de var i regering.

Dansk Folkeparti har jeg derimod svært ved at se som et borgerligt parti, selvom de selv markedsfører sig som borgerlige. Det kan godt være, at Messerschmidt er uenig, men det er jo ikke borgerligt at køre kampagne på at skulle have et dyrepoliti eller at være imod europæisk samarbejde. De er jo nærmere nationalkonservative.

Liberal Alliance var, hvis man antog at de ikke havde været i regering, mere liberale. Imens hælder Venstre mere til at være et midtersøgende socialdemokratisk parti med økonomisk liberale tendenser. Så jeg vil klart sige, at det er Det Konservative Folkeparti, der holder den borgerlige fane højt.

180GRADER: Hvad tror du, der gik galt for det borgerlige Danmark til folketingsvalget?

LUKAS LUNØE: Hvis du er en klassisk borgerlig vælger, så vil du også gerne have en regering, der kan finde ud af at samarbejde. VLAK-regeringen viste sig afsindigt inkompetent og derfor kunne de ikke gennemføre noget som helst.

De kunne ikke lægge sig fast på et regeringsgrundlag, som deres parlamentariske grundlag kunne støtte op om, de kunne ikke gennemføre en økonomisk politik, der hang sammen og heller ikke i forhold til den offentlige sektor kunne de præsentere noget, der hang sammen. De fik gennemført en masse udlændingestramninger, men det var også sådan cirka det, de opnåede.

Anders Samuelsen talte meget om de 22 milliarder kroner i skattelettelser, men de skattelettelser gjorde jo ikke det, som skattelettelser plejer at gøre. De skabte ikke arbejdsudbud eller vækst, men i stedet fik man sikret billigere biler og arbejdstelefoner. Det er ikke særligt borgerligt, hvis du spørger mig.

Det tror jeg, var den ene ting, der gik galt: de borgerlige vælgere ville gerne have en regering, der kunne samarbejde som voksne mennesker – og det kunne VLAK-regeringen ikke.

En anden ting, der gik galt, var at det borgerlige Danmark solgte sig selv til Dansk Folkeparti. Dermed endte man med at tro, at det eneste, der skulle til for at være borgerlig, var at tale grimt om udlændinge og lukke Danmark mere om sig selv og tale imod den internationale dagsorden.

Og så havde man ikke noget svar i forhold til klimaet. Det borgerlige Danmark formåede at positionere sig imod venstrefløjens ambitioner på klimaområdet i stedet for at gå ind i kampen og lancere nogle bud på løsninger selv.

Hvis du tager Liberal Alliance, så lancerede de jo først en klimapolitik én måned inden valget, og de har længe haft Villum Christensen (tidligere folketingsmedlem for partiet, red.), der ikke tror på klimaforandringer.

Man havde i mange år snakket om udlændingepolitik, og da vi så kom til valget, var det bare ikke det, der betød mest længere. I stedet var det klimaet, som jeg på mange måder tror er den nye værdipolitiske kampplads.

180GRADER: Fra din radikale position: hvad tror du, der skal til for at genrejse det borgerlige Danmark?

LUKAS LUNØE: Nu synes jeg egentlig, at det borgerlige Danmark selv skal finde ud af, hvordan de skal genrejse sig. Jeg ser mig selv som meget lidt borgerlig og anser i øvrigt også meget af borgerligheden som en form for småborgerlighed.

For mig at se er det ikke de interessante emner, som de borgerlige går op i. For mig er det de store linjer, der betyder noget: hvordan vi sikrer fred og frihed til den enkelte, hvordan vi sikrer ligestilling og, hvordan får alle lige muligheder. . På de områder synes jeg ikke, at de borgerlige har meget at byde ind med, udover respekten for individet, indtil de kommer i regering.

Løkke smed jo det borgerlige Danmark under bussen, da han annoncerede SV-samarbejdet, så man kunne i hvert fald starte der. Et sådant samarbejde er jeg i øvrigt meget, meget åben overfor – især hvis det kan blive et SVR-samarbejde.

Det giver god mening at isolere yderfløjene. Jeg tror, at man kan finde bedre løsninger på midten, hvor det brede flertal af befolkningen i forvejen ligger, end man kan i samarbejde med yderfløjene.

Derudover tror jeg også, at de borgerlige skal finde ud, hvad de mener i forhold til klima. De skal have fundet ud af, hvad deres fælles projekt skal være. Indtil nu har man baseret sig meget på Dansk Folkeparti, der kun har populære løsninger på udlændingeområdet. Nu er det så ikke længere udlændingepolitik, der er afgørende, og så tror jeg, at man rent strategisk skal finde et fælles projekt uden Dansk Folkeparti.

180GRADER: Tror du, at Radikale Venstre kan spille en rolle i at genrejse det borgerlige Danmark?

LUKAS LUNØE: Jeg håber på, at vi kan genrejse et værdimæssigt liberalt Danmark, for det har vi jo ikke haft længe. Selvfølgelig er der sket store fremskridt på LGBT-fronten og på ligestillingsområdet, men det er slet ikke nok.

Derfor håber jeg, at Radikale Venstre kan være med til at samarbejde med Venstre og f.eks. Liberal Alliance, hvor vi skaber et mere liberalt Danmark. Og så håber jeg, at man kan samarbejde om at skabe et Danmark, hvor man prioriterer internationalt og europæisk samarbejde højere.

180GRADER: Du opfatter Radikale Venstres rolle som det her midterparti, der samarbejde til højre og venstre. Når man ser på det udefra, virker det dog til, at Radikale under Morten Østergaards ledelse er blevet et meget mere rendyrket fløjparti og at man virkelig har brandet sig hårdt som modsætningen til den udlændingepolitik, som VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti har stået for. Man har sluttet sig mere til rød blok. Hvad tænker du om alt det?

LUKAS LUNØE: Jeg synes, at der er nogle rigtigt fornuftige takter i den måde, Østergaard har grebet tingene an på. Jeg tror, at det er rigtigt vigtigt, at vi får et opgør med den udlændingepolitik, der er blevet ført de sidste par år. Det har været en forfærdelig udlændingepolitik at følge med i. Den har været baseret på en eller anden frygt for, at dansk kultur braser sammen, hvis folk ikke spiser svinekød. I stedet bør man have fokus på at hjælpe de mennesker, der har det værst i verden. Dog håber jeg, at Radikale Venstre ikke bliver et parti, der er imod DF, men at vi holder øjet på bolden i forhandlingslokalet.

Vi Radikale skal huske, at vi godt kan begge dele: vi behøver ikke samarbejde med blå blok om udlændingepolitik, men vi kan godt finde ud af at samarbejde med dem om f.eks. en effektiv skattepolitik. Der er bestemt nogle ting, vi godt kan med blå blok – og så er der nogle andre ting, vi ikke kan.

Jeg tror, at det er sindssygt vigtigt, at vi i Radikale husker på, at det for os handler om politikken, der ligger på bordet, og ikke om, hvem der lægger den på bordet. Den bogstavleg, som dansk politik er domineret af, synes jeg er sindssygt barnlig.

180GRADER: Så i virkeligheden skal Radikale Venstre være et midterparti, der kan gå lidt til begge sider?

LUKAS LUNØE: I den ideelle verden, så ja. Der skal vi være de store pragmatikere, der skal vi være midterpartiet, der kan forhandle om det med de andre partier, der giver mening. Man skal bare huske på, at hvis vi f.eks. skal have noget igennem på klima- eller udlændingeområdet, så kan det være, at de andre partier også vil have noget på nogle andre områder.

Vi skal være villige til at indgå kompromisser, men for mig er der bare nogle områder, som jeg ikke synes, vi skal give os på. Der er en rød linje i forhold til menneskerettigheder og i forhold til vores grundlæggende demokrati. Det vil sige, at jeg bl.a. håber, at offentlighedsloven snart bliver taget op til revision.

Så tror jeg i øvrigt også, at hvis vi ikke får investeret mere i uddannelse og gjort noget ved klimaet, så er det næsten lige meget, hvad vi ellers samarbejder om. De to områder er det klart vigtigste for Danmark lige nu.

180GRADER: Hvad er årsagen egentlig til, at Radikale Venstre har valgt at gå til rød blok i denne omgang?

LUKAS LUNØE: Vi har klart mest til fælles med rød blok. Vi har ikke noget til fælles med den måde, som blå blok førte valgkamp på.

Kristian Thulesen Dahl ville frede landbruget for kritik, når det klart er et af de erhverv, vi skal være mest kritiske overfor.

Liberal Alliance med Anders Samuelsen i spidsende var meget vævende, og jeg havde svært ved at se, hvor Liberal Alliance ville hen i valget. De prøvede at lade som om, at de ikke havde været i regering, og det virkede malplaceret.

Konservative kørte meget på deres retspolitik, og der er jeg ekstremt uenig. Jeg synes ikke, vi skal hæve straffene, men i stedet fokusere på resocialisering.

Til gengæld synes jeg, at Venstre førte en interessant valgkamp. Man skal ikke undervurdere, at Lars Løkke talte med to tunger, men at han jo har fat i noget, når han siger, at et SV-samarbejde på mange måder ville være gavnligt for Danmark.

1 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere